Kendte8. februar 2024

Freja Kirk har fjernet Sus Wilkins: Svært at se på

Efter en eftersigende lykkelig skilsmisse, har Freja Kirk nu fjernet ekskonen Sus Wilkins på Instagram. Nu forklarer Freja hvorfor
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Freja Kirk var hudløst ærlig, da SE og HØR mødte sangeren på den røde løber til EchoPrisen. Se hele interviewet her!
 Video: Kaspar Wenstrup

SE DET HER: SUS WILKINS GIVER FØRSTE INTERVIEW OM BENDTNER

Da Freja Kirk og Sus Wilkins afslørede, at de skulle skilles, var nu eksægteparret stadig bedste venner.

- Jeg føler så meget power, når vi stiller op sammen. Vi er bare blevet pissegode venner, sagde Sus til SE og HØR umiddelbart efter bruddet.

Men forleden kunne SE og HØR afsløre, at piben formentlig har fået en ny lyd mellem sangeren og skuespilleren.

På Instagram er Freja nemlig stoppet med at følge sin forhenværende hustru. Nu forklarer hitmageren hvorfor.

Sus Wilkins, Freja Kirk
Alt var godt, da Sus og Freja blev skilt sidste år. Nu følger de ikke længere hinanden på Instagram.
 Foto: Lars H. Laursen

- Jeg tror ikke, det er nogen hemmelighed, at det ikke er nemt at stå på sidelinjen uden at kommentere alt for meget, siger Freja til SE og HØR, da vi møder sangeren på den røde løber til EchoPrisen.

Freja forsikrer dog, at der ikke er ondt blod mellem hende og Sus.

- Men alt er godt, lover Freja.

Selv om Sus er hurtigt videre, fortæller Freja til SE og HØR, at civilstatusen stadig er single.

Se hele interviewet øverst i artiklen!

Sponsoreret indhold