Frederikke og Anders fra "Nybyggerne" sælger Vedbæk-villa for over 18 millioner

Frederikke Stolbjerg og Anders Sandberg, der blev kendt som deltagere i TV 2-programmet"Nybyggerne", har sat deres villa i Vedbæk til salg – og det er ikke småpenge, de håber at få for den stilfulde bolig.
Det skriver Boliga.
Der er dog ikke tale om det typehus, parret renoverede i Horsens under tv-programmet, men derimod deres nuværende hjem nord for København. Villaen er opført i 1956 og rummer 226 kvadratmeter fordelt på syv værelser.
Ejendommen ligger på en 1.886 kvadratmeter stor grund i det attraktive postnummer 2950 Vedbæk.
Boligen er netop blevet udbudt til salg, og prisen lyder på 18.495.000 kroner. Ifølge Boliga.dk gives der i gennemsnit fire procent i prisrabat i området, hvor villaer typisk er til salg i 64 dage.
Ifølge tinglysningsoplysninger købte Frederikke Stolbjerg og Anders Sandberg huset i oktober 2017 for 6.850.000 kroner.
Med den nuværende udbudspris står parret dermed til en potentiel gevinst på over 11 millioner kroner – før eventuelle forbedringer, salgsomkostninger og skat.