Kendte12. september 2022

Frederik Cilius åbner op i interview: – Jeg røg pibe som 11-årig

Radio- og tv-værten var gennem hele sin barndom lidt længere fremme i skoene end børnene på sin egen alder
Frederik Cilius blev landskendt, da han optrådte som seniorkorrespondenten Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i Radio24syv-programmet "Den Korte Radioavis".
Frederik Cilius blev landskendt, da han optrådte som seniorkorrespondenten Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm i Radio24syv-programmet "Den Korte Radioavis".
 Foto: Tobias Kobborg/Ritzau Scanpix

Det er ikke en barndom som mange andre, den kendte radio- og tv-vært Frederik Cilius har haft.

Det fortæller han om i "Det sidste måltid" på Radio4.

For allerede i en tidlig alder begyndte Frederik Cilius at indtage tobak, og interessen for musik bød ikke på de store popklassikere, som blev spillet i radioen dengang, hvor kunstnere som Britney Spears, Ricky Martin og Backstreet Boys hittede.

– Jeg røg pibe, kørte på Puch Maxi, hørte klassisk musik og spillede klarinet, lyder det fra Frederik Cilius, der også er kendt under sit alter ego Kirsten Birgit Schiøtz Kretz Hørsholm.

Det gjorde han allerede i en alder af 11 år, hvor andre børn i den alder havde andre interesser. Det gjorde også, at radio- og tv-værten måtte lægge øre til kritik for sine skæve interesser som dreng.

– Da min søster begyndte på universitetet, har jeg været 12 år – nej yngre, 11 år måske – og da havde hun nogle venner med hjemme hos mine forældre i en ferie, og jeg overhørte nogen sige 'det er en underlig lillebror, du har'. Det, syntes jeg, var vildt underligt dengang, siger han.

Foran i skolen

Frederik Cilius var allerede som femårig forud for sin tid, da han her begyndte i 1. klasse. Han sprang 3. klasse over og afsluttede allerede folkeskolen som 13-årig.

– Det var måske også lige friskt nok. Jeg endte med i hele min skolegang at være to år yngre end dem, jeg gik i klasse med. Da jeg gik der, lagde jeg ikke mærke til det, men jeg har lagt mærke til det sidenhen.

Derfor måtte han også tage en puster, inden han begyndte i gymnasiet.

– Jeg tog heldigvis 10. klasse på efterskole, fordi jeg ellers skulle være startet på gymnasiet som 13-14-årig, men jeg havde ikke noget kærlighedsliv, før jeg gik i 3.g. Det begyndte jo egentlig, da jeg var alderssvarende, fortæller Frederik Cilius.

Sponsoreret indhold