Kendte21. marts 2024 (opd. 21. marts 2024)

Fredagsrock i Tivoli: Her er alle stjernerne

Diana Ross, Chris Isaak og Chaka Khan er på årets program, der netop er blevet afsløret
Diana Ross er blandt de største navne, som optræder til Fredagsrock i år.
Diana Ross er blandt de største navne, som optræder til Fredagsrock i år.
 Foto: Joel C Ryan/AP/Ritzau Scanpix

Indtil for nylig var det 50 år siden, at den amerikanske souldronning Diana Ross havde givet koncert i Danmark.

Men efter at hun besøgte Royal Arena i oktober sidste år, har hun fyldt flere danske koncerter i sin kalender.

Med hits som "I'm Coming out" og "Stop! In the Name of Love" er der lagt op til feststemning, når Diana Ross indtager Plænen til Fredagsrock i Tivoli 9. august.

Det er dog ikke det eneste tidspunkt, den 80-årige sangerinde kan opleves i Danmark denne sommer.

I august tager Diana Ross også et smut forbi Bøgescenen til Smukfest.

Til Fredagsrock kan Tivoli-gæster 24 fredage hen over sommeren opleve et væld af koncerter, når stjerner fra ind- og udland sørger for musik og sommerstemning.

Alle hovednavne til årets koncerter, der begynder klokken 22, er nu offentliggjort.

Ud over den amerikanske souldronning skal udenlandske navne som Take That og Chris Isaak give koncert på Plænen.

Fredagsrock-programmet byder også på danske hitmagere som blandt andre Medina, Tina Dickow, Rasmus Seebach, Mads Langer og Tim Christensen.

Tivolis Fredagsrock skydes i gang 12. april og byder på koncerter frem til 20. september.

Her er hele listen

12-apr Coco O. + PRISMA

19-apr Jacob Dinesen

26-apr Page Four + Mekdes

03-maj Zar Paulo + August Høyen

10-maj Gobs + Thor Farlov

17-maj Thomas Dybdahl + Beharie

24-maj Pil + Barselona

31-maj KrebsFalch

07-jun Mads Langer

14-jun Hans Philip

21-jun Rasmus Seebach

28-jun Take That

05-jul Carpark North

12-jul Chaka Khan

19-jul Folkeklubben

26-jul Tina Dickow

02-aug Medina

09-aug Diana Ross

16-aug Chris Isaak

23-aug Alex Vargas

30-aug Tim Christensen

06-sep Ida Laurberg + Danser Med Piger

13-sep Faustix + Kato

20-sep Saveus

Kilde: Tivoli

Sponsoreret indhold