Kendte17. november 2019

”Fred til lands”-stjernen Claus Riis Østergaard: Hopper halvnøgen rundt

Den 50-årige skuespiller Claus Riis Østergaard får dagligt sved på panden hjemme i køkkenet, hvor han træner kun iført underbukser.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/claus_riis_oestergaard_pg.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

I modsætning til hans rolle Peter i "Fred til lands", der har et mørkt sind, er det en anderledes energisk og positiv Claus Riis Østergaard, som hver morgen folder sig ud i byhuset i Odense.

– Jeg elsker at lave min daglige træning. Jeg skal ligesom hoppe rundt og lave noget cardio hver dag – ellers bliver jeg lidt skør, tror jeg. Det er sådan noget hjemmestrikket højintensitetstræning hjemme i mit køkken i et par underbukser.

Det er helt low-key, kommer det med et smil fra Claus Riis Østergaard, som er gift med sygeplejersken Mia, 49.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/claus_riis_oestergaard_2.jpg
 (Foto: Birger Storm)

Claus har også medvirket i TV 2-serien "Norskov" for nogle år siden. (Foto: Birger Storm)

Formiddagstræningen i køkkenet er han dog ene om.

– Det er kun for mig. Det er min alenetid om formiddagen. Det er jo så heldigt, at hvis man er på teatret, skal man først møde klokken 12. Så når alle har forladt huset, kan jeg hoppe rundt inde i køkkenet og gøre mig til for mig selv.

Det er meget min måde at slappe af på. Det gør noget godt for min psyke – og sikkert også for min krop, siger skuespilleren, der i de sidste knap 20 år har været fastansat på Odense Teater.

Han har dog indimellem fået orlov for at kunne lave film og tv som eksempelvis TV 2-serien "Norskov", hvor han spillede havnedirektøren Martin.

Barnedrømmen

"Fred til lands"-stjernen er født i Nordjylland, men siden han i 1995 kom ind på Skuespillerskolen i Odense, har han boet i den fynske hovedstad.

Og Claus Riis Østergaard har aldrig været i tvivl om, at det var den vej, han skulle gå.

– Det er bare det eneste, jeg altid har villet! Jeg ville være skuespiller eller professionel fodboldspiller, men jeg fandt forholdsvis hurtigt ud af, at professionel fodboldspiller – det blev jeg nok ikke, siger han.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/claus_riis_oestergaard_3.jpg
 (Foto: DR / Tine Harden)

I DR1-serien "Fred til lands" spiller Østergaard lægen Peter, hvis søn Aksel bliver kørt ned af den lokale plageånd Mike. Og den sorgfyldte far vil have hævn. (Foto: DR / Tine Harden)

Interessen for skuespillet blev vakt, da han som barn sad og så gangster- og westernfilm med sin morfar.

– Og så tænkte jeg: "Fedt mand, det gad jeg godt!" husker Claus, der først på Skuespillerskolen fik øjnene op for de skrå brædder, hvor han siden har slået sine folder.

Udfordrende rolle

Om sin rolle i DR's "Freds til lands", som er faderen Peter, der er tynget af sorgen over at have mistet sin teenagesøn Aksel, siger Claus Riis Østergaard:

– Peter er jo sådan en person, som egentlig har taget livet af sig selv. Han vil ikke leve mere – han har mistet alt.

Det har været enormt interessant at dykke ned i sådan en sorg. Eller i hvert fald fornemmelsen af at miste. Det er jo en tung følelse.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/claus_riis_oestergaard_4.jpg
 (Foto: DR / Tine Harden)

– Peter er ligesom igangsætteren. Han vil slå Mike ihjel – og finder så ud af, at det er han ikke alene om, siger Claus om sin karakter. Her med Lene Maria Christensen, 47, som spiller bodegamutteren Bibi, mens Anders Juul, 38, spiller Peters lillebror Martin. (Foto: DR / Tine Harden)

Skuespilleren har kunnet trække på, at han selv er far til en datter på 20 og en søn på 17.

– Gud forbyde, at der skulle ske dem noget. Men hvis man bare tænker den tanke, at nogen gjorde dem noget, eller at de af en eller anden grund ikke var her mere ... Den tanke er jo uudholdelig. Det er rigeligt benzin i mit indre til at forestille mig, hvordan han så må have det, lyder det.

Sponsoreret indhold