Annonce
Kendte7 timer siden

Frank og Casper afslører: "Klovn"-optagelserne er skudt i gang

Så kan du godt begynde at glæde dig. "Klovn"-kammeraterne Casper Christensen og Frank Hvam har startet optagelser til endnu en sæson af den populære sitcom
Frank Hvam og Casper Christensen har et professionelt forhold.
Frank Hvam og Casper Christensen vender snart tilbage.
 Foto: TV 2
Annonce

LÆS OGSÅ: Efter lynbryllup: Chok-afsløringer om Katie Prices nye mand

Allerede i september bekræftede det morsomme makkerpar, at de ikke var færdige med "Klovn".

Frank og Casper har haft travlt i skrivehulen, og nu er de altså gået i gang med optagelserne.

Det afslører de på Instagram med en kort video, hvor man kan se Hvam i sin ikoniske hvide undertrøje, mens Casper denne sæson sporter et overskæg.

- En værdig start, skriver Frank til videoen, hvor de to mænd hopper med deres bløde maver.

I sit nyhedsbrev sætter Casper ord på den kommende sæson, som ikke bliver som alle de andre.

- Den nye sæson bliver anderledes. Der er flere store historier, som går igen i alle afsnit. Der vil være meget store livsændringer hos vores hovedpersoner. Der vil være et afsnit i udlandet, og så vil der dukke karakterer op, som … ja, I nok ikke havde regnet med at se – eller gense.

Annonce

Casper plejer at være glatbarberet i "Klovn" af den simple årsag, at det er rart at skelne mellem karakteren Casper og komikeren Casper, som normalt har fuldskæg.

Men denne gang var det tid til forandring, og Casper vil derfor have overskæg og skægstubbe denne sæson.

- Inspirationen til netop denne skæg-udgave kommer fra den amerikanske quarterback Aaron Rodgers (Pittsburgh Steelers). Ikke fordi jeg er Steelers-fan, men jeg er fan af ham. Og så kan jeg se, at overskægget er tilbage – og har været det i et stykke tid. Og min svigerfar er Jarl Friis-Mikkelsen. 80'ernes konge af overskæg, skriver han videre.

Premieredatoen er endnu ikke offentliggjort.

Annonce

Sponsoreret indhold