For første gang: Katherine Schwarzenegger viser datteren frem

Den 32-årige forfatter Katherine Schwarzenegger og hendes mand, Hollywoodstjernen Chris Pratt, 43, blev i 2020 forældre sammen første gang, da datteren Lyla kom til verden.
Året efter – i december 2021 – kunne de så bekræfte, at de snart ville udvide familien med endnu et medlem.
Det blev endnu en datter for stjerneparret, der kom til verden i maj.
Men hverken Pratt eller hans forfatterhustru har delt mere om, hvordan det går med datteren, eller vist hende frem for verden.
Det ændrede hun dog på i weekenden, da hun delte en længere billedserie, hvor datteren Eloise fremgår flere gange, blandt andet i armene på sin mor og hendes små søde ben.
Artiklen fortsætter under opslaget
Parrets anden datter, Eloise kom til verden den 21. maj, og det er ligeledes deres andet fælles barn.
Chris Pratt er dog desuden også far til sønnen, Jack Pratt som han fik sammen med skuespillerinden Anna Faris.
De to nåede at være gift i otte år, inden de brød med hinanden i slutningen af 2017.
Pratt og Schawarzenegger fandt sammen i 2018 og blev gift året efter.