Forsøgte at lave snigeren efter engangsknald – han glemte bare én ting

Husk at tage alt med dig, når du laver snigeren efter et engangsknald!

Husk at tage alt med dig, når du laver snigeren efter et engangsknald!

(Foto: All Over)

Husk at tage alt med dig, når du lister ud af døren efter et engangsknald. Ellers kan det gå grueligt galt.

Det må være lektien for en ung, irsk fyr, der endte med at blive hængt ud på Facebook, efter at han havde lavet snigeren efter en enkelt hed nat sammen med en tilfældig pige.

For den unge fyr – i medierne blot kendt som ”Mark” fra Ulster University – glemte nemlig en ret så vigtig genstand, efter at han var hoppet i underhylerne og listede ud af pigens lejlighed: Nemlig hans telefon.

Hvad værre var, så indeholdt telefonen beskeder, som han nok ikke havde regnet med, at pigen ville læse. Men pigen tjekkede altså fyrens mobil for at finde nogen, hun kunne komme i kontakt med, så ”Mark” kunne få sin mobil tilbage.

Men her ventede der hende noget af en overraskelse – og efter at have læst beskederne, var hun ikke sen til at skrive en længere, personlig besked til ”Mark” – vel at mærke ikke i en privatbesked, men i stedet i en offentlig hilsen til ham.

- Hej Mark. Sarah fra i nat. Du troede nok, at du var klog nok til at snige dig ud af mit hus i morges, inden jeg vågnede, men du glemte din telefon på mit værelse. Kiggede i dine beskeder for at finde nogen, der kunne give dig telefonen tilbage… for så blot at finde ud af, at du kalder mig en ”fed ---, ”billig”, og en ”stor sæk---”. Hvis du vil have din telefon tilbage, så kom hjem til mig og hent den, skrev Sarah på sin Facebook-væg.

Og sådan en besked blev – naturligvis – straks et hit på Facebook, hvor den på rekordtid er blevet delt mere 1.400 gange. Så der gik selvfølgelig ikke lang tid, før ”Mark” opdagede, hvor hans mobil lå.

Og det var naturligvis ikke det sjoveste at skulle tilbage efter mobilen.

- Det var meget pinligt at komme tilbage efter min mobil, men der var ikke så meget at sige faktisk. Jeg undskyldte over for hende for de ting, jeg havde skrevet, men hun svarede ikke, fortæller ”Mark” ifølge det britiske medie Daily Mail og tilføjer:

- Jeg tror ikke, hun tilgav mig faktisk. Men jeg lavede kun sjov i de beskeder, fordi jeg var fuld. Jeg mente slet ikke de ting, jeg skrev.

 

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close