Kendte2. november 2014

Forskere afslører: Her er den mest ’catchy’ sang

Forsøg afslører, hvilke sange vi ikke kan få ud af hovedet
Af af
https://imgix.seoghoer.dk/media/8ebee0d4537c4d05aabdf66cc6e93ca4.jpg



Hvem har ikke prøvet at få en sang 'på hjernen'? Men har du nogensinde tænkt på, hvilke sange der er umulige for de fleste at få ud af hovedet?

Det satte en gruppe europæiske forskere fra blandt andet Holland og England sig for at finde ud af - og de oprettede derfor en hjemmeside kaldet HookedOnMusic. Her kunne folk teste deres musikviden samtidigt med, at de blev spurgt om de kunne genkende forskellige sange.

Og ifølge studiet, der omfatter over 12.000 personer, er det Spice Girls' debutsingle 'Wannabe' fra 1996, der er strøget ind på førstepladsen som den mest catchy sang.

Det skriver det britiske medie The Guardian.

'Wannabe' solgte syv millioner eksemplarer verden over og er ifølge det nye studie den mest genkendelige sang blandt mere end 220 sange, der er skrevet siden 1940. Det tog således 'forsøgspersonerne' 2,3 sekunder i gennemsnit at genkende sangen - for de andre var gennemsnittet fem sekunder.

'Mambo No 5' af Lou Bega fik andenpladsen, mens Survivors 'Eye of the Tiger' kom ind på en tredjeplads.

Top ti-listen over 'catchy' sange er her:

1. "Wannabe" - Spice Girls

2. "Mambo No 5" - Lou Bega

3. "Eye Of The Tiger" - Survivor

4. "Just Dance" - Lady Gaga

5. "SOS" - ABBA

6. "Pretty Woman" - Roy Orbison

7. "Beat It" - Michael Jackson

8. "I Will Always Love You" - Whitney Houston

9. "Don't You Want Me" - The Human League

10. "I Don't Want To Miss A Thing" - Aerosmith
Du skal selvfølgelig ikke snydes for Spice Girls' hit fra 1996:



På HookedOnMusics hjemmeside kan du læse og høre mere end forsøget.

Sponsoreret indhold