
"Forræder"-vinder Mikkel Trier skal giftes

LÆS OGSÅ: ”Forræder”-Mikkel og Emil afslører tv-planer
På tv er han en ægte vinderstrateg - i virkeligheden er han en romantiker i topform.
Den populære YouTuber og tidligere vinder af "Forræder" er nemlig blevet forlovet.
Det afslører Mikkel Trier i et opslag, som han har delt på sin Instagram-profil.
"Trods flytning, midlertidig bosteder, sygdom og andet kaos sagde hun alligevel ja," skriver han i sit opslag, hvor den smukke ring også bliver vist frem.

Det store frieri foregik på parrets yndlingssted, Romulus Spa, og det hele har været planlagt nøje.
– Jeg var ret nervøs, men hun fornemmede ingenting. Processen har været i gang i et halvt år, og det har været svært at holde hemmeligt, uddyber han over for HER&NU.
Tidspunktet kunne næppe være mere hektisk. Parret er lige flyttet ud af deres lejebolig, bor midlertidigt hos hver deres familie og har samtidig håndteret sygdom i den nærmeste familie.
Nyheden blev delt med billeder af forlovelsesringen og en video, hvor parret kysser, og lykønskningerne strømmer ind.
"Forræder"-kollegaen Melissa Bentsen skriver stort tillykke i kommentarsporet, og det samme gør Triers anden halvdel, Emil.
Se den smukke ring her:
