Kendte21. september 2020

Forældre raser: Mor sendte corona-smittet barn i skole

En mor får høvl på de sociale medier, efter hun ifølge sit eget udsagn sendte sit barn i skole – velvidende om at barnet dagen forinden var testet positiv med coronavirus
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

En amerikansk mor får lige nu en gedigen omgang kritik, efter hun ifølge eget udsagn sendte sit barn i skole – velvidende om at barnet dagen forinden var testet positiv med coronavirus.

Det skriver 7News.

Den amerikanske mor – hvis identitet ikke er kommet frem – delte sin vilde historie i en Facebook-gruppe kaldet Bad Moms Club, hvor hun selv indrømmede, at hun var en ”dårlig mor” ved at sende sønnen afsted dagen efter, han var blevet testet positiv for coronavirus.

- Til mit forsvar vil jeg lige sige, at jeg havde en frokostaftale og en frisøraftale, som jeg ikke ønskede at aflyse i sidste øjeblik, skriver moderen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skole_0.jpg
 (Modelfoto: MEGA)

Der er ikke tale om drengen på billedet. (Modelfoto: MEGA)

- Han (sønnen, red.) sagde, at han havde det fint, og desuden er det jo ikke mere end blot en forkølelse, skrev moderen videre.

Det er ikke blevet bekræftet, om den amerikanske kvinde bare jokede – eller om hun vitterlig havde sendt et corona-smittet barn i skole. Men under alle omstændigheder flød det hurtigt over med rasende kommentarer fra folk, der var mere end fortørnede over kvindens facebook-opslag:

- Det er næsten så uansvarligt, som det bliver, skriver én rasende bruger som kommentar.

Sponsoreret indhold