Kendte2. marts 2022

Folk slagter Sofie Linde efter liveshow: - Stop nu med at blande dig!

Det er bestemt ikke alle, der syntes om Sofie Lindes irettesættelser af dommerbordet i sidste uge
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Det gik bestemt ikke stille for sig til premieren på årets "X Factor"-liveshows i fredags.

Her var dommerne ofte yderst kritiske over for deltagernes præstationer, mens også Martin Jensen og Thomas Blachman ofte var op at toppes indbyrdes.

Dette fik værten Sofie Linde til at bryde ind og afbryde dommerne flere gange.

Men det er bestemt ikke alle, der er tilfredse med, at Sofie Linde stak reprimander ud til højre og venstre.

Det viser et hurtigt kig på sociale medier - hvor det især i Ekstra Bladets kommentarspor på Facebook er strømmet ind med kritik af den ellers så populære vært.

- Hvem gider at se på en pædagog stå og irettesætte voksne mennesker? Folk vil gerne se drama, så ud med Sofie Linde og giv hende i stedet et program for sig selv, hvor hun kan være pædagogisk, skriver en bruger for eksempel.

- Jeg synes, Sofie Linde går for vidt med at stoppe dommerne. Det er okay at stoppe dem, hvis de nedgør dem, der synger, men hun skal ikke stoppe dem, bare fordi de har lidt ping-pong, skriver en anden.

- Sofie Linde skal helt klart slappe lidt af. Dramaet mellem dommerne er faktisk noget af det mest underholdende, og det fik hun da godt og grundigt spoleret i fredags, lyder det fra en tredje.

Adskillige andre tv-seere har stemt i kritikken, og mange skriver, at Sofie Linde endda bør fyres, hvis hun ikke stopper med sit "voksen-skældud".

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20210924_dm_x_factor_pressemoede_0102_1.jpg
 Foto: Dan Mariegaard

Sofie Linde kom i den grad på arbejde i fredags. Men blandede hun sig for meget?

SE og HØR har været i kontakt med TV 2, som ikke ønsker at kommentere kritikken af Sofie Linde på sociale medier.

Vi arbejder ligeledes på at få en kommentar fra Sofie Linde, men dette har i skrivende stund ikke været muligt.

Sofie Linde udtalte dog selv til Ekstra Bladet efter showet fredag, at hun simpelthen fandt tonen fra dommerne for hård:

- Jeg er på deltagernes side, og jeg synes, de (dommerne, red.) var hårde i forhold til, at det er allerførste gang, at deltagerne står på scenen.

- Dommerne gør deres ting, og jeg koncentrerer mig ikke om deres kamp, men jeg er nødt til at bryde ind i den, når jeg ikke kan høre, hvad der bliver sagt, og når deltagerne ikke kan høre det.

Sponsoreret indhold