Kendte31. marts 2018

Blind mand brød sammen efter togtur: - Folk kan være så egoistiske

En britisk mand brød grædende sammen efter en kaotisk togtur tidligere på ugen, hvor han måtte sande, at hans medpassagerer ikke havde meget til overs for hverken ham eller hans førerhund
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/hund_20.jpg
 Foto: Twitter

37-årige Amit Patel fra England er dybt afhængig af sin førerhund Kika. For fem år siden mistede englænderen nemlig sit syn, og det er derfor førerhunden Kika, der guider ham rundt i Londons gader, hvor han bor og arbejder.

Men tidligere på ugen måtte Amit sande, at livet som blind ikke er uden problemer i den britiske storby. Efter en kaotisk togtur brød han nemlig sammen, efter at han havde sandet, at hans medpassagerer ikke havde meget til overs for hverken ham eller hans førerhund.

Selv om Amit placerede sig i et område i toget, der var forbeholdt handicappede, var der ingen af de mange passagerer, der tog sig tid til at overlade deres sæde til ham – han måtte i stedet stå oprejst ved siden af Kika, der skøjtede rundt på det glatte toggulv.

Efterfølgende valgte Amit at dele sin oplevelse på den Twitter-konto, han har oprettet for at sætte fokus på vigtigheden af førerhunde og deres arbejde.

- Far var nødt til at stå med sin ryg op af dørene, mens han prøvede på ikke at falde, og jeg gled rundt på gulvet, som var vådt. Hav noget medlidenhed, folk, skrev han på den Twitter-konto, der er lavet til hans hund Kika.

https://imgix.seoghoer.dk/twitter1.jpg

På sin egen private Twitter-konto delte Amit også flere tanker om den ubehagelige togtur, hvor han følte, at ingen tog hensyn til hverken ham eller hans hund.

https://imgix.seoghoer.dk/twitter_1.jpg

- Folk kan være så egoistiske. De lader, som om de ikke kan se eller høre noget, når jeg spørger, om der er et ledigt sæde. Det er så ydmygende, når jeg kæmper for at finde noget, jeg kan holde fast i og samtidig skal sørge for, at Kika er tryg. Så er det, man ser, at tårerne løber ned ad mit ansigt. Livet er hårdt nok i forvejen, skrev den 37-årige mand på sin Twitter-profil.

Amit har tidligere arbejdet som læge, men mistede synet for fem år siden som følge af en øjensygdom. I dag er han således helt blind og afhængig af sin førerhund Kika, der hjælper og guider ham rundt.

Over for flere britiske medier, blandt andet Daily Mail, fortæller Amit, at episoden i toget langt fra er enestående. Han har oplevet det mange gange før. Denne gang var det dog ekstra frustrerende og hjerteskærende for den 37-årige brite, fordi hans hund også led under folks egoisme.

Han håber nu, at han ved at dele sin ubehagelige oplevelse kan få folk til at forstå, hvor vigtigt det er at hjælpe sine medmennesker og deres hunde.

Sponsoreret indhold