Kendte3. oktober 2022

Fogs Ferrari til salg

Den afdøde liebhavermægler Jan Fog var meget glad for sin knaldrøde Ferrari. Nu kan den blive din
Ejendomsmægler Jan Fogs gamle Ferrari er nu til salg. 
Ejendomsmægler Jan Fogs gamle Ferrari er nu til salg.
 Foto: Aller Media

”Jeg er så glad for min Ferrari” kunne Jan Fog meget vel have sunget, når han kom kørende med kalechen nede gennem København i sit knaldrøde opsigtsvækkende køretøj.

Jan Fog solgte ikke bare luksusboliger til sine kunder, han levede selv et liv i luksus og dus. Udover at bo godt, selvfølgelig, var han også yderst godt kørende.

Gennem tiden samlede han en imponerende samling, som indeholdt to Ferrarier, en Cadillac SRX VS og en Porsche 911.

Artiklen fortsætter under billedet ...

SE og HØR besøgte Jan Fog i 2008, hvor ugebladet lavede et lille photoshoot med ejendomsmægleren i hans elskede Ferrari. 
SE og HØR besøgte Jan Fog i 2008, hvor ugebladet lavede et lille photoshoot med ejendomsmægleren i hans elskede Ferrari.
 Foto: Aller Media DK

Det var dog den røde Ferrari, der var hans foretrukne køretøj, når han skulle fra A til B.

- For det at sidde bag rattet i min Ferrari 348 Spider er en ægte drengedrøm, har han tidligere udtalt til SE og HØR.

Nu er ”Liebhaverne”-ejendomsmæglerens favorit Ferrari 348 3,4 Spider fra 1994 er sat til salg hos en bilforhandler i Vejen.

Og netop den tidligere ejer bliver fremhævet i salgsannoncen på Den blå avis.

- Bilen har tilhørt ejendomsmægler Jan Fogh (kendt fra TV). Fremtræder i meget fin og velkørende stand, kun kørt 54.000 km fra ny, lyder salgsteksten.

Artiklen fortsætter under billedet ...

320 hestekræfter under hjelmen og en tophastighed på 280 km/t. Jan Fog var i den grad godt kørende. 
320 hestekræfter under hjelmen og en tophastighed på 280 km/t. Jan Fog var i den grad godt kørende.
 Foto: Aller Media DK

599.800 kr. koster den italienske skønhed ifølge salgsannoncen.

Hvis den næste ejer planlægger at køre en tur i den misundelsesfremkaldende karet, koster det 60 pct. oveni i registreringsafgift.

Det vil sige, at den samlede pris sniger sig op på 959.680 kr., hvis man også selv drømmer om at køre en tur gennem det ganske danske land i Jan Fogs gamle Ferrari.

Sponsoreret indhold