Kendte 21. juni 2020

For første gang taler Thomas Vinterberg om tabet af sin datter

For første gang sætter Thomas Vinterberg nu ord på tabet af sin datter, der omkom i en tragisk bilulykke i maj sidste år
(Foto: Dan Mariegaard)

I maj sidste år blev Thomas Vinterberg liv for altid ændret.

4. maj 2019 omkom hans blot 19-årige datter Ida Maria Vinterberg i en tragisk bilulykke i Belgien.

Nu sætter den prisvindende instruktør så for første gang ord på det ufattelige tab.

Det sker i et stort interview med Politiken.

I aften taler 50-årige Thomas Vinterberg også om sorgen i DR1s ”21 Søndag”.

Blot fire dage før dødulykken var Thomas Vinterberg gået i gang med optagelserne til sin kommende film ”Druk”, og det er i den forbindelse, at han nu vælger at åbne op om sit livs tragedie.  

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

I interviewet fortæller Vinterberg, at han har brug for at fortælle sin historie for at kunne komme videre som instruktør, men han tilføjer på samme tid, at det har været skræmmende at sætte ord på tabet.

19-årige Ida Maria Vinterberg omkom 4. maj 2019, da hendes bil blev påkørt på motorvejen i Belgien.

I det store interview fortæller Thomas Vinterberg gribende om følelsen af at miste sig selv og fodfæstet, da han fik overbragt den forfærdelige nyhed over telefon.

Han fortæller også, at det har givet ham en smule ro at vide, at datteren døde med det samme uden at mærke smerte.

Sorgen hænger stadig så tungt over ham, at han stadig ikke har mod på at se film med Ida på sammen med resten af familien.

- Nu har jeg lært at se de billeder af hende, der hænger på væggene. For dem ville jeg ikke tage ned. Men jeg kan ikke tage nye frem. Måske næste år. Så er vi på vej ud af et mørke, siger han til Politiken.

 

Sponsoreret indhold