For første gang siden familiefejden brød ud: Caroline Fleming og Duddi sammen til bisættelse

De kommunikerer udelukkende via deres advokater, når det er strengt nødvendigt, Caroline Fleming og hendes søster Louise Duddi Albinus.
I eftermiddag tvang en trist begivenhed dem imidlertid sammen, da grev Ditlev Knuth-Winterfeldt blev bisat fra Faxe Kirke.
Men selv ikke en trist begivenhed som grev Ditlevs død kunne få dem til at begrave stridsøksen. De stridende søstre ankom ifølge Billed-Bladet til kirken hver for sig, og de gik derfra igen hver for sig.

Duddi ankom med kammerherre Klavs von Lowsow og veninden Anna von Lowsow, som også stod ved hendes side under den følelsesladede auktion, hvor al indboet fra Valdemars Slot røg under hammeren.

Caroline Fleming ankom med en ukendt dame, og også deres stedmor Molise Iuel-Brockdorff fandt vej til Faxe Kirke for at tage en sidste afsked med greven.
Du kan se alle gæsterne i galleriet herunder: