For første gang: Gigi Hadid deler kyssebillede med Bradley Cooper

De har godt nok dannet par siden oktober 2023, men det er ikke mange private detaljer, Bradley Cooper og Gigi Hadid har delt om deres forhold.
Det har dog ændret sig nu.
For første gang har den 30-årige model nemlig delt et kyssebillede af sig selv og den tyve år ældre filmstjerne.
Det skriver Page Six.
Ifølge det amerikanske medie har Gigi Hadid delt en lang række billeder fra sin 30-års fødselsdag, og hvis man scroller langt nok til siden, så falder man altså over det hede billede.

På billedet kan man se de to kendisser kysse passioneret foran modellens gigantiske fødselsdagskage, mens hun holder ømt om hans ansigt.
- Jeg føler mig så heldig over at være 30 år, skriver hun blandt andet til de mange billeder, som kan ses herunder:
Gigi Hadid fyldte 30 år den 23. april.
Hun fejrede den store dag med en fødselsdagsfest to dage senere, men det er altså først nu, modellen deler billeder fra fejringen.
Gigi Hadid og 50-årige Bradley Cooper blev kædet romantisk sammen i oktober 2023, hvor de blev spottet på en date i New York.
En kilde tæt på parret beskrev hurtigt efter, at ”deres forhold er på steroider”, og samme år købte Bradley Cooper da også et nyt hus, som er placeret ganske tæt på Hadid-familiens base.
LÆS OGSÅ: Se billedet: Gigi Hadid og Bradley Cooper hånd i hånd