Kendte26. januar 2024

Først Harry Styles og nu Liam Payne: Alt er fjernet - også håret

Den britiske popsanger Liam Payne følger i sin One Direction-kollegas fodspor og fjerner håret
Liam Payne har haft travlt med at rydde op på Instagram.
Liam Payne har haft travlt med at rydde op på Instagram.
 Foto: Vianney Le Caer/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Efter hasteindlæggelse: Liam Payne har forladt hospitalet

Man skulle nærmest tro, at Simon Cowell i sin tid gjorde det til at krav, et man skulle være i besiddelse af en stærk hårpragt, såfremt man drømte om at sikre sit medlemskab i boybandet One Direction.

Og fans har da også i løbet af årene udviklet et nærmest sygeligt forhold til de stakkels drenges hår.

Harry Styles-entusiaster fik sig blandt andet noget at et chok, da det i november viste sig, at den engelske megastjerne havde valgt at barbere sig skaldet.

Nu har et andet One Direction-medlem så valgt at gøre det samme.

Den 30-årige Liam Payne mangler nemlig nu også sin hårpragt. Det stod klart, da sangeren torsdag delte et billede med sine 26,7 millioner følgere, hvor de fine hår er væk.

- Ikke for noget, men hvorfor helvede skal alle være skaldet? Først Harry, så Zayn og nu Liam. Hvad er det her for en slags haircut-reunion?, lyder det fra en frustreret fan.

Flere følgere mener dog, at forandring kan være en god ting, og Liam Payne lover da også, at nye ting er på vej.

- Et nyt kapitel, skriver han i opslaget.

I samme omgang har "Sunshine"-sangeren valgt at tømme sin Instagram-profil for indhold.

Det er således ikke farligt at antage, at Liam har gang i et nyt spændende projekt, som han nok snart løfter sløret for.

Sponsoreret indhold