Kendte2. juli 2021

Følelsesladet Søren Gade deler rørende opslag

Det er ikke første gang, at en af Søren Gades døtre bliver gift. Men denne gang føltes det ekstra særligt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200924_wen_-_soeren_gade_57.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

En juniaften i år faldt Venstre-manden Søren Gade i søvn med en tåre i øjenkrogen og et taknemmeligt smil på læben.

Hans yngste datter, Mette, har nemlig sagt det helt store "ja", og det har sat en følelserne og tankerne i gang hos den tidligere forsvarsminister og nuværende Europaparlamentariker.

- Mange følelser ramte mig i forbindelse med Mettes bryllup. Stor glæde over, at min datter har fundet en dejlig ung mand, at dele livets glæder og sorger med. Det, at få lov at følge Mette op, var lige så rørende, som første gang med Ida, skriver Søren Gade i et opslag på Facebook.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bb-570464_preview.jpg
 Foto: Martin Høien

Søren Gade sammen med døtrene Ida og Mette, som arbejder som henholdsvis revisor og advokat. (Foto: Martin Høien)

- Faktisk rørte det mig lidt mere denne gang, fordi det nu var sidste gang som far, jeg fik den meget store og gribende oplevelse, fortsætter han.

Et stik i hjertet

Til sin tekst på opslaget har den 58-årige politiker også delt et hjertevarmende sort-hvid-billede af ham selv med sin datter Mette under armen. Hun storsmiler.

Men selvom Mettes bryllup uomtvisteligt var en glædelig begivenhed og fest, så vækker det også andre følelser end bare glæde i sin reneste form.

- På en måde er et bryllup med ens sidste datter også en dag med “blandede følelser”. Jeg blev mindet om, at mit ansvar som far for mine døtre nu for alvor vil ændre sig for altid. Den traditionelle faderrolle som opdrageren og beskytteren er nu definitivt ovre, lyder det fra Søren Gade, som fortsætter:

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/bb-37397_preview.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

Mette sammen med sin far, Søren Gade. Foto: Jesper Sunesen

- Selvom min opgave i livet for Mette (og Ida) ikke ændrer sig fra en lørdag til en søndag, ja så kommer der alligevel en lille følelse af at være, om ikke til overs, så i hvert tilfælde mindre betydningsfuld i mine døtres liv. Ja, jeg ved det godt, det er livets gang, sådan skal det være, men derfor kan det alligevel godt give et lille stik i hjertet.

Fremtiden venter

I opslaget, der er blevet liked mere end 16.000 gange og har fået over 1400 kommentarer, reflekterer han over, hvad der nu skal ske, nu hvor hans rolle ændrer sig. For idet Mette fik ringen på fingeren, sluttede ringen for Søren Gade.

- Forude venter nye opgaver i livet som far, svigerfar og morfar. De bliver helt sikkert fantastiske, men helt sikkert også anderledes.

Søren Gade har dog bestemt allerede et ben inde i den nye del af livet. Han blev morfar for første gang i 2019, hvor Ida fødte datteren Sophia.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Søren Gade sender også tanker til sine gifte døtres mor, Helle Buskbjerg Poulsen. Det var hende, han tænkte på, da han lagde sig på puden efter bryllupsfesten.

Helle mistede livet til kræft i år 2008, og dengang var døtrene henholdsvis 16 og 18 år gamle. Hun har derfor ikke kunne dele den glæde, det er at se sine børn blive gift, med Søren Gade.

Men Søren er ikke i tvivl. Hun ville have så stolte af Ida og Mette.

Sponsoreret indhold