Fødte ottelinger i 2009 - sådan ser de ud i dag

Forbløffelsen fra omverdenen var enorm, da det i 2009 kom frem, at amerikanske Natalie Suleman havde født ikke bare én eller to eller tre eller fire eller fem eller seks eller syv – men hele otte små babyer.

Men forbløffelse blev hurtigt erstattet af forargelse.

For der gik ikke lang tid, før det kom frem, at den amerikanske mor, der var blevet kunstigt befrugtet, i forvejen havde seks børn.

Det kom også frem, at hun var arbejdsløs og nu var begyndt at strippe (og lave en pornofilm ved navn ”Octomom Home Alone”) for at tjene nok penge til sine ret så mange børn. Folk var lige dele forargede og rasende på den amerikanske mor.

Men i dag har Natalie Suleman vendt sit liv 180 grader og forargelse er nu igen blevet til forbløffelse.

Se billeder af hende og hendes børn nederst i artiklen.

Porno- og strippertilværelsen hører til fortiden, og i stedet bruger Natalie Suleman nu kræfter og energien på sit job, hvor hun hjælper udsatte og skrøbelige kvinder.

I dag modtager hun ikke en krone fra det offentlige til at forsøge de i alt 14 børn. I stedet gør hun en dyd ud af at tjene sine egne penge og prioritere indkøbsturene, så pengene rækker til hele måneden.

Det skriver Daily Mail.

Posing near a cave...#BeachDays #CollectingRocks #HomeAwayFromHome #JJActuallyTookAPic

Et billede slået op af Solomon Family (#mom) (@nataliesuleman) den

Organic veggies as appetizers anyone? #HealthyLiving #HealthyFamily #Vegan #CrueltyFree #AnimalLovers

Et billede slået op af Solomon Family (#mom) (@nataliesuleman) den

Et billede slået op af Solomon Family (#mom) (@nataliesuleman) den

Natalie Suleman fortæller i interviewet med mediet, at hun i virkeligheden ikke ønskede otte børn, da hun i 2009 blev kunstigt befrugtet.

Men kvinden – der i forvejen havde fået seks børn via metoden – gik med til at få sat 12 befrugtede æg op, fordi lægerne var overbeviste om, at mange af æggene ville gå til.

Den kunstige befrugtning resulterede i otte børn: Jonah, Nariyah, Josiah, Maliyah, Isaiah, Noah, Jeremiah og Makai, som i dag er syv år gamle og stortrives.

Natalie Sulemon poster ofte billeder af sine børn på sin Instagram-profil, der følges af over 11.000. Her fortæller hun også, hvordan hun via sund kost forsøger at give sine børn sunde vaner. Ni af børnene lever endda som veganer ligesom Natalie Suleman.

Du kan se endnu flere billeder af Natalie Suleman i galleriet herunder:

Natalie Suleman - Octomom (billeder af hende og børnene)

 

Udvalgt til dig
Fra forsiden
Close