SE VIDEO: Fodboldfan smadrer TV

Der er garanti for et godt grin, hvis du lige bruger et par minutter på at se denne tyrkiske fodboldfan, der går helt amok, fordi hans kæreste slukker fjernsynet, hver gang der er et højdepunkt i kampen forleden mellem Tyrkiet og Kroatien.
Kvinden og manden sidder først sammen i sofaen og ser kampen, men manden bliver af den ene eller anden grund hidsig og smider popcorn efter kæresten, hvorefter hun forlader sofaen.
Hun lægger en plan for at sabotere hans fodboldoplevelse og styrer fjernsynet via en mobiltelefon og slukker for TV'et, hver gang der er et højdepunkt i kampen.
Manden går stadig mere amok, efterhånden som kæresten slukker flere og flere gange for TV'et.
Han smider med popcorn og indbo, og til sidst får TV'et og parrets Macbook den helt store tur.
Og i aften spiller Tyrkiet mod Spanien - gad vide om vores ven på videoen er klar til kamp?
Du skal selv have lov at se, hvor galt det ender - se videoen nedenfor: