Annonce
Kendte5 timer siden

Flytter sammen: Emma Holten og Caspar Eric køber lejlighed til syv millioner kroner

Den kendte debattør og forfatter kan til foråret rykke sammen med digterkæresten i en fælles lejlighed i København
Emma Holten udgav i 2024 bogen "Underskud" på Politikens forlag.
Emma Holten udgav i 2024 bogen "Underskud" på Politikens forlag.
 Foto: Liv Latricia Habel/Ritzau Scanpix
Annonce

LÆS OGSÅ: En af Danmarks rigeste: Køber hus for 46 mio. kr.

Det kolde vejr kan få de fleste til at glæde sig til foråret.

Men Emma Holten og Caspar Eric har endnu en grund til at glæde sig til, at vinteren er forbi.

1. marts overtager parret nemlig en lejlighed i København, viser oplysninger fra tinglysningen.

Der er tale om en mere end 100 kvadratmeter stor lejlighed centralt i København, som de meget gerne ville have fat i.

Derfor betalte de syv millioner kroner for at få deres navne på skødet.

Lejligheden var blevet sat til salg i september sidste år, og 16. oktober indgik parterne så endelig aftale om bolighandlen.

Først nu er handlen dog blevet tinglyst, inden parret altså om et par uger officielt overtager ejerskabet.

Annonce

34-årige Emma Holten er en dansk-svensk debattør, forfatter og foredragsholder. Hun blev i 2011 et kendt ansigt, da hun blev udsat for hævnporno, da hendes mail blev hacket. Derfor besluttede hun sig for at tage magten over sin krop tilbage ved at lade sig fotografere nøgen og offentliggøre billederne.

Siden har hun markeret sig som en markant feministisk stemme i den offentlige debat, ligesom hun i 2024 udgav bogen "Underskud: Om værdien af omsorg", der vandt Læsernes bogpris 2025.

Caspar Eric udgav sidste år digtsamlingen "Crip".
Caspar Eric udgav sidste år digtsamlingen "Crip".
 Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson/Ritzau Scanpix

38-årige Caspar Eric er en dansk digter, der i 2014 debuterede med digtsamlingen "7/11". Han er født med cerebral parese, der ifølge sundhed.dk et handicap forårsaget af en hjerneskade sket i fostertilværelsen eller den tidlige barndom.

Annonce

Handicappet var blandt andet udgangpunktet i digtsamlingen "Nye balancer" fra 2023. Året efter modtog han den den norske litteraturpris Bjørnsonprisen for "hans poetiske forfatterskab og stærke engagement i at bringe vigtige emner ind i den store, fælles samtale".

I 2025 fulgte han op med digtsamlingen "Crip", der handlede om at være handicappet i dagens Danmark, og som sidste måned vandt Weekendavisens Litteraturpris.

Annonce

Ifølge skødet på den nykøbte lejlighed havde parret adresse forskellige steder.

Men når årets første forårsmåned rammer, får de altså muligheden for at dele adresse centralt i København.

SE og HØR har været i kontakt med parret, der ikke ønsker at kommentere købet.

Annonce

Sponsoreret indhold