Flere stjerner smittet med corona efter Golden Globe

Det var ikke kun priser en række filmstjerner fik med hjem efter Golden Globe i sidste uge.
Nu melder nogle, at de er blevet syge med corona efter prisfesten.
Det skriver BBC News.
Virussen, der ramte hele verden for tre år siden, spøger altså stadig, og det er nu gået udover Collin Farrell, Brendan Gleeson, Jamie Lee Curtis og Michelle Pfeiffer.
Alle er de blevet syge kort efter at have deltaget i Golden Globe.
Smitten har blandt andet betydet, at nogle af filmstjernerne ikke har kunnet deltage i en anden prisfest nemlig Critics Choice Awards, som fandt sted i søndags.
Især Michelle Pfeiffer var ude på Instagram og begræde hendes manglende tilstedeværelse til prisuddelingen.
Her skulle hun have overrakt en ærespris til den garvede skuespiller Jeff Bridges. Det blev i stedet "Crazy Heart"-skuespillerens makker fra "The Big Lebowski", John Goodman, der måtte overrække prisen.