Kendte12. november 2023

Fire måneder som ædru: Nu vil Adele drikke igen

Den britiske megastjerne havde ellers lagt vinen på hylden, men nu er Adele igen klar til alkohol
Adele har holdt en længere alkoholspause.
Adele har holdt en længere alkoholspause.
 Foto: Mark J. Terrill/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sangeren Adele mindes Matthew Perry under koncert

Adele har i månedsvis holdt den kørende med det ene show efter det andet i Las Vegas.

Og det kræver naturligvis sin kvinde, hvis man skal være i tip top stemmeform, når der skal synges for fuld kraft. Derfor har den 35-årige Adele været nødt til at droppe alkohol for en tid.

Det blev til godt fire måneder for "I Drink Wine"-sangerinden, der i løbet af sit seneste Vegas-show kunne fortælle sine fans, at hun kaster sig over vinen igen, når "Weekends with Adele" er overstået.

– Jeg kommer bare til at skulle slappe af. Jeg er også irriteret over, at jeg er syg igen, fordi det her er rødvinsvejr, lød det fra Adele på scenen den 8. november. Det skriver Daily Mail.

Adele får drukket masser af vin i musikvideoen til "I Drink Wine".
Adele får drukket masser af vin i musikvideoen til "I Drink Wine".
 Foto: YouTube/adele

– Jeg stoppede med at drikke, men nu er jeg tydeligvis klar til at begynde igen, fordi det er min pause.

Adele fortalte herefter, at den primære årsag til alkoholforbuddet var, at hun mister sin stemme, når hun drikker vin.

– Jeg kan aldrig nogensinde drikke rødvin, når jeg synger, for - jeg ved ikke med jer - men rødvin fucker mig op. Jeg kan ikke klare det, lød det fra Adele, der også kunne afsløre, at det giver hende "de værste tømmermænd".

Faktisk har Adele allerede udvalgt den vin, som har planer om at kaste sig over, når muligheden byder sig.

Hun har nemlig en Châteauneuf-du-Pape gemt til en særlig begivenhed.

Det er ikke længe siden, at Adele forlængede sin Las Vegas-kontrakt. Det betyder, at fans også næste år vil kunne opleve den Grammy-vindende sangstjerne i Sin City.

Sponsoreret indhold