Kendte 13. maj 2020

Filmsuccesen "Underverden" får en efterfølger

Den actionfyldte bandekrigsfilm "Underverden" fra 2017 får en 2'er
Foto: Thomas Laursen

Spænding var der nok af i biografsuccesen fra 2017, hvor hjertekirurgen Zaid i skikkelse af Dar Salim må lægge sit rolige og trygge liv bag sig for at hævne sin afdøde bror i det kriminelle miljø i København. 

Og nu kan alle de 173.000 danskere, der begejstrede forlod salene dengang, godt begynde at glæde sig til en efterfølger. Det skriver filmagasinet Ekko.

Projektet har indtil videre titlen "Underverden II" og selve planerne er kommet for en dag, efter filmens instruktør har fået 150.000 støttekroner fra Det Danske Filminstitut. 

Det står således klart, at det er instruktøren Fenar Ahmad, der skal instruere igen. Ahmad debutterede med spillefilmen "Ækte Vare" i 2014, hvorefter hans folkelige gennembrug kom med filmen om Zaid tre år efter. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Sidste år stod han bag filmatiseringen af "Valhalla" med Roland Møller i hovedrollen. Den fik dog en mere blandet modtagelse hos publikum og anmeldere. 

Fenar Ahmad skal selv skrive manuskriptet til "Underverden II" sammen med sin faste makker Adam August, fremgår det af oversigten over støttetildelinger. 

Filmmagasinet Ekko har forsøgt at få kontakt til både Fenar Ahmad og andre fra produktionen bag filmen, som dog ikke ønsker at udtale sig, da projektet stadig er tidligt i processen. 

Foto: Thomas Laursen

Fenar Ahmad og en del af holdet bag filmen i 2017 (Foto: Thomas Laursen)

Filmens forløbige støtte tildeles udvikling af manusskriptet. Hvis det kommer videre, skal den herefter opnå udviklingsstøtte for så til sidst forhåbentligt få produktionsstøtte i form af et større millionbeløb. 

Traileren til 1'eren kan du se herunder: 

Sponsoreret indhold