Kendte25. marts 2022

Filmstjerner afslører akavet første møde: Kendisdøtre kom op at toppes

Ups... det var ikke så heldigt
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega315053_004.jpg
 Foto: MEGA

Det er ikke kun, når man er barn, man risikerer at blive kaldt ind på skoleinspektørens kontor.

Det sker også, når man er voksen - og også selvom man er en kæmpe filmstjerne.

Det måtte både 57-årige Sandra Bullock og 41-årige Channing Tatum sande, da deres døtre havde lavet ballade i børnehaveklassen.

Og såfremt det ikke var akavet nok at blive kaldt ind på skoleinspektørens kontor, så endte det også med at være måden hvorpå, de to skuespillere mødte hinanden for første gang.

Deres respektive døtre var nemlig ikke særlig begejstret for hinanden i børnehaveklassen og kom nemlig derfor ofte op at toppes.

Det fortæller Sandra Bullock og Channing Tatum i det seneste afsnit af talkshowet "Late Late Show with James Corden".

- Vi har to meget, meget stædige små piger, der allerede som helt små virkelig ofte kom og at toppes, siger Channing Tatum i programmet.

"HVORFOR LIGE HENDE???"

Han er selv far til datteren Everly, som i dag er otte år gammel, mens Sandra Bullock er mor til to - deriblandt datteren Laila på ti år.

- Jeg håbede altid, at det var Channings datter, der havde startet slåskampen, når min telefon ringede, griner Sandra Bullock, da James Corden spørger ind til uvenskabet mellem de små piger.

- Jeg havde det virkelig sådan med min datter: "Af alle mennesker, hvorfor skal du så skændes med hendes datter", griner Channing Tatum tilbage.

Ifølge de to filmstjerner endte det med at være skoleinspektøren selv, der løste problemet.

Han opfandt nemlig en leg, hvor den, der var sødest mod den anden, ville vinde.

Det betød nemlig, at de to kendisdøtre begyndte at være ekstremt overskudsagtige over for hinanden.

- De begyndte at tage små gaver med til hinanden, fortæller Sandra Bullock i programmet.

Klippet kan ses herunder:

Sponsoreret indhold