Kendte2. maj 2022

Filmstjernen Michael Douglas bekræfter bizart rygte: - Jeg skreg af smerte

Den 77-årige skuespiller indrømmer, at han fik skuespillerinde droppet, fordi hun bed ham
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega832789_001.jpg
 Foto: MEGA

Det er vist ingen hemmelighed, at Hollywood er et bizart sted.

Hvis man alligevel skulle være i tvivl, understreger filmstjernen Michael Douglas det nu i podcasten "Literally!".

Her bekræfter han nemlig et mangeårigt og bizart rygte om, at det var ham, der var årsagen til, at skuespillerinden Debra Winger blev droppet til hovedrollen i filmen "Romancing the Stone".

Det var han, fordi han var rasende over, at hun efter en aften i byen havde bidt ham i armen.

Det skriver CNN, som har hørt podcasten, der har skuespilleren Rob Lowe som vært.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/megam8472_144313.jpg

Debra Winger i filmen "Urban Cowboy", hvor hun spillede over for John Travolta. Foto: MEGA

"Romancing the Stone" er fra 1984, hvor Debra Winger var en af de mest populære skuespillerinder i Hollywood.

Hun havde netop haft hovedrollen i tv-serien "Wonder Woman" og i den Oscar-vindende film "An Officer and a Gentleman".

Derfor var hun på papiret oplagt til at spille overfor Michael Douglas i "Romancing the Stone", men de planer gik altså i vasken efter en aften i byen.

Den pågældende aften var Michael Douglas og instruktøren, Robert Zemeckis, mødtes med Debra Winger på en mexicansk restaurant for at se, om kemien var der.

Ifølge Michael Douglas forløb aftenen godt, indtil de tre forlod restauranten med adskillige tequilaer i blodet.

- Vi gik udenfor og grinede og tjattede lidt til hinanden, siger den 77-årige skuespiller i podcasten og fortsætter:

- Sådan slog hinanden lidt på skuldrene og den slags... men så rækker hun på et tidspunkt hovedet indover mig og bider mig i armen

Michael Douglas fortæller, at Debra Winger angiveligt bed ham så hårdt, at der gik hul på huden, og at han skreg af smerte.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/megaembdrothfe004_557812.jpg

Michael Douglas (h) med Kathleen Turner (v), som endte med at få rollen i stedet for Debra Winger. Foto: MEGA

Da han nogle dage senere talte med de høje herrer fra filmstudiet, var han stadig så sur over episoden, at han bad dem om at droppe Debra Winger til filmen, som handler om den kvindelige forfatter Joan Wilder, der rejser til den colombianske jungle.

- Jeg brød grædende sammen og sagde: "Jeg kan ikke rejse til junglen med hende. Hun bed mig i armen. Jeg kan ikke gøre det", fortæller Michael Douglas i podcasten.

Det er ikke første gang, at skuespilleren bekræfter, at Debra Winger blev droppet til filmen i sidste øjeblik, men det er første gang, han bekræfter den bizarre bide-historie.

Han har tidligere udtalt, at hun blev droppet, fordi hun ikke var en "teamplayer".

CNN har forsøgt at få en kommentar fra Debra Winger, men det har ikke været muligt.

Sponsoreret indhold