Kendte17. november 2023

Filmstjernen Dana Carvey i sorg: Sønnen er død

Den amerikanske skuespiller, komiker og filmproducer har mistet sin søn som følge af en overdosis af stoffer
Comedian Mike Myers (L) and Dana Carvey present an award during the 91st Annual Academy Awards at the Dolby Theatre in Hollywood, California on February 24, 2019. VALERIE MACON / AFP
Dana Carvey (h) sammen med Mike Myers (v), som han spillede over for i filmen "Wayne's World".
 Foto: Valerie Macon/AFP/Ritzau Scanpix

Den amerikanske filmstjerne Dana Carvey er i stor sorg.

Onsdag døde den ældste af hans to sønner, Dex, nemlig som følge af en overdosis af stoffer. Kun 32 år gammel.

Det skriver Page Six, som har fået dødsfaldet bekræftet via en officiel udtalelse fra familien.

Dana Carvey er blandt andet kendt fra filmen "Wayne's World", ligesom han i syv sæsoner fra 1986 til 1993 var en del af rollebesætningen i "Saturday Night Live".

I udtalelsen siger han og hans kone, Paula, blandt andet følgende om det tragiske tab af sønnen:

- Dex nåede en masse i løbet af sine 32 år. Han var ekstremt talentfuld til så mange ting såsom musik, kunst og comedy, og han forfulgte alle tingene med stor passion.

- Han var en smuk person, og vi vil savne ham for evigt, står der videre.

Ifølge TMZ var det Dex' kæreste, Kaylee, der torsdag aften ringede til politiet, fordi hun var bekymret for kendissønnen.

Da betjente og redningsfolk ankom til hans hjem, havde han låst sig inde på toilettet. De brød døren op og fandt ham livløs.

Efter forgæves at have forsøgt livsreddende førstehjælp, blev han erklæret død på stedet.

Sponsoreret indhold