KendteI går

Fik mere end håbet: Petra Nagel sælger sommerhuset

Tv-værten og manden har solgt deres sjællandske sommerhus for to millioner kroner - noget mere end deres ønskede pris
Petra Nagel stoppede tidligere i år som vært på "Go' Morgen Danmark" og "Go' Aften Live".
Petra Nagel stoppede tidligere i år som vært på "Go' Morgen Danmark" og "Go' Aften Live".
 Foto: Søren Jul Lamberth

LÆS OGSÅ: Smider millioner: Petra Nagel køber sommerhus

Petra Nagel og Asbjørn Munk har tilsyneladende god grund til at juble over salget af det sommerhus på Sjælland, de netop har solgt.

For de har fået en noget højere pris, end de egentlig bag om.

Salget af det 68 kvadratmeter store sommerhus er netop blevet tinglyst.

Her kan man se, at prisen endte på 2.005.000 kroner for boligen, som ligger på en 1508 kvadratmeter stor grund og desuden også består af en gæstehus på ti kvadratmeter.

Ifølge oplysninger fra Boliga og Boligsiden ramte sommerhuset markedet i maj i år, hvor parret håbede på at få 1.695.000 kroner for det sommerhus, de selv havde ejet siden 2018.

11 dage senere slog nye købere til, og 22. maj blev der indgået aftale om handlen, som altså tilsyneladende sikrede kendisparret mere end 300.000 kroner ekstra.

Petra, Asbjørn og deres tre børn får ekstra meget plads at boltre sig på i deres nye sommerhus.
Petra, Asbjørn og deres tre børn får ekstra meget plads at boltre sig på i deres nye sommerhus.
 Foto: Hanne Juul

Petra Nagel og Asbjørn Munk betalte selv 850.000 kroner, da de i 2018 erhvervede sig sommerhuset i Klint - et af Odsherreds eftertragtede fritidshusområder, hvis man spørger mægleren.

Det er da heller ikke, fordi parret er blevet træt af området, at de sælger. Således kunne SE og HØR for halvanden måned siden fortælle, at Petra Nagel og manden havde kastet 2,8 millioner kroner efter et andet sommerhus i Odsherred.

For prisen fik de 110 kvadratmeter at boltre sig på i stueetagen, mens der er yderligere 55 kvadratmeter på førstesalen, og dermed får de altså noget mere plads end i det sommerhus, de netop har sagt farvel til.

Petra Nagel er kendt fra en lang række tv-programmer som "Go' Morgen Danmark", "Go' Aften Live", som hun tidligere i år valgte at stoppe på efter seks år.

Tidligere har man også fulgt hendes liv i en række DR-programmer, mens hun nu er aktuel som vært på de populære TV 2-programmer "Bachelor" og "Bachelorette".

Sponsoreret indhold