
Det har til tider føltes som mere end ni måneder, da Fie Laursen var ganske hurtig til at annoncere sin graviditet.
Men nu er det ved at være slut med at være gravid. For Fie skriver torsdag morgen på sin Instagram-profil, at veerne er kommet.
- Min skat er på vej. Og så helt uden hjælp på hans dato. Smerten er det vildeste. Ses lige pludseligt!, skriver hun på en story.
På en anden story har hun delt et billede af den røde morgensol med teksten: ”Himlen da veerne startede”.
Dermed ligner det, at sønnen Mateo snart kommer til verden.
Og det tyder ikke på, at vi ikke kommer til at mangle billeder af Laursen-junior, når han er fremme.
Fie Laursen har allerede skabt en Instagram-profil til sin søn. Her har hun tidligere fortalt, at de første billeder af Mateo vil blive delt, når han er født.