Fie Laursen får ny piercing

Fie Laursen har fået sig et nyt smykke, det sidder lige midt i ansigtet.
Det er hendes næse, hun har ladet gennembore, så hun kunne få en septum-piercing.
- Jeg har ville have septum i en to måneders tid, men så tænkte jeg bare "fuck it, vi lever kun en gang", og så gjorde jeg det ... Man kan heldigvis gemme den op i næsen eller tage den ud, hvis man fortryder nogle dage, skriver Fie Laursen til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet ...

Fie Laursen er vild med sin nye piercing. (Privatfoto)
- Men jeg eeeeeelsker den, fortsætter hun.
Tidligere på dagen, hvor hun fik piercingen lavet, havde hun delt en afstemning, hvor man kunne stemme "ja" eller "nej" til, om hun skulle have piercingen lavet eller ej.
Fie Laursen, som bor i Spanien, havde dog allerede besluttet sig, for tiden hos pierceren var allerede bestilt, inden hun lagde afstemningen op.
På sin story på Instagram har hun delt en video fra pierceren, hvor man kan se, at en nål bliver stukket ind gennem hendes næse.

Efter at have summet over piercingen i et par måneder, besluttede Fie Laursen sig og fik den lavet. (Privatfoto)
- Det var en mærkelig følelse! Mine ørepiercinger gjorde ti gange mere ondt. Fik en voldsom summen for ørene, så jeg intet kunne høre, følte jeg, og det gjorde mig panisk og fremprovokerede tåre. Men egentlig ikke ondt, bare sygt ubehageligt!, skriver hun til SE og HØR.
Artiklen fortsætter under billedet ...

På sin story har Fie Laursen fortalt, at flere mente, det ikke ville se godt ud, og at hun ville ligne en tyr. Men hun er ligeglad - hun fik den lavet alligevel (Privatfoto)
Udover næseringen har Fie Laursen også fået flere huller i øret til samlingen, fortæller hun på Instagram.
Det er ikke det eneste nye ansigt-udsmykning, Fie Laursen får lavet for nyligt. I december fik hun nemlig lavet en ansigtstatovering.