Kendte3. april 2020

Fie Laursen er rasende: Langer ud efter Mai Manniche

Fie Laursen har meldt sig på banen i kritikken af Mai Manniches holdninger til coronavirus
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/fie-laursen-25022018.jpg
 (Foto: Thomas Laursen)

I en række opslag på sin Instagram story deler realitystjernen en offentlig meddelelse til alle sine følgere og ikke mindst til Mai Manniche.

Fie er bestemt ikke enig med smykkedesignerens måde at håndtere coronakrisen på.

- Jeg har været stille med min mening længe nu, skriver Fie Laursen, der forklarer, at det er farfaderens død, der har gjort, at hun nu føler sig nødsaget til at sige sin mening.

- Jeg er ked af at se en kvinde, jeg før har haft stor respekt for - og faktisk arbejdet med og følt var en veninde - pludselig udtaler sig og bruger sin stemme som offentligt ansigt til at sprede budskabet om det modsatte af, hvad myndighederne beder os om, skriver hun.

Fie Laursen kritiserer blandt andet Mai Manniche for at invitere kunder ind i sin butik. Derudover mener Fie, at Manniches tidligere udtalelser om coronavirus er at give en "fuckfinger til reglerne".

- Det gør mig ked af det at se, hvordan man kan bruge sit talerør til at sprede budskabet om, at virussen ikke er så slem, skriver hun og fortsætter:

- Er folks liv ikke vigtigere?

- Jeg har valgt at droppe alt kontakt til Mai Manniche efter i dag, meddeler Fie Laursen, inden hun opfordrer sine følgere til at blive hjemme og følge myndighedernes anvisninger.

Mai Manniche: Fie har misforstået

Til SE og HØR kan Mai Manniche fortælle, at det ganske enkelt er Fie, der ikke har forstået budskabet.

- Det gør mig ondt, at Fie har mistet sin farfar. Desværre har hun helt misforsforstået, hvad vi siger. På samme måde som rigtig mange har misforstået rigtig meget lige nu i forhold til corona, siger hun og fortsætter:

- Så på den måde afspejler Fie meget godt den meget store forvirring, befolkningen har.

- Jeg kunne ikke drømme om at gå imod nogle officielle anbefalinger, siger hun og understreger, at det er nedlukningen af Danmark, hun er imod. En nedlukning, som hun kalder en politisk beslutning.

På trods af de fortsat stigende smitte- og dødstal herhjemme i Danmark er Mai Manniche dog fortsat rolig, når det kommer til den frygtede virus.

- Nok er tallet af testet smittet stigende, fordi man har ændret testmetode og tester markant flere. Men procentuelt er den faldende, antallet af indlagte er faldende og også antal døde pr. dag, siger Mai Manniche og fortsætter:

- Så der er fortsat intet, som tyder på, at vi er på vej ind i en bragende corona-epidemi, ligesom sundhedsvæsenet sagtens kan følge med. Vi har efterlyst proportioner, og vores vurderinger viser fortsat, at vi har haft og har ret.

Sponsoreret indhold