Kendte29. juni 2023

Fernandas mor er pavestolt: Hele familien så hende åbne Orange med Blæst

Katrine Brygmann Salomons datter åbnede Orange scene på Roskilde Festival 2023. Det er nemlig Fernanda, forsangeren i Blæst
Fernanda var rendyrket solskin på scenen og i sit es, da Blæst optrådte som de første på Orange scene i 2023.
Fernanda var rendyrket solskin på scenen og i sit es, da Blæst optrådte som de første på Orange scene i 2023.

Der blev danset til den store guldmedalje blandt publikum, da bandet bag megahittet ”Juice” spillede op til fest og åbnede Orange scene på Roskilde Festival 2023.

Et sted blev der dog danset ekstra meget.

For Blæsts forsanger, Fernanda Brygmann Salomon, havde nemlig et helt heppekor med til at overvære den store dag.

– Jeg er meget, meget stolt af hende. Vi er alle sammen stolte – hele familien var der, fortæller Fernandas mor, Katrine Brygmann Salomon, til SE og HØR.

Katrine Brygmann Salomon strålede af stolthed, da vi mødte hende lige efter Blæst-koncerten, hvor datteren havde åbnet Orange scene.
Katrine Brygmann Salomon strålede af stolthed, da vi mødte hende lige efter Blæst-koncerten, hvor datteren havde åbnet Orange scene.
 Foto: Mikael Rieck

Sidste år spillede Blæst på Rising-scenen for de upcoming kunstnere, og i år var det så selveste åbningen af Orange, der var på programmet for det populære popband.

– Hun er meget, meget dygtig, siger Katrine Brygmann Salomon, der dog ikke tør spå om, hvilke højder datterens succes vil nå.

– Det kan jeg ikke stå og sige, det aner jeg ikke. Bare hun er glad, så er vi glade.

Følg med i Roskilde Festival i SE og HØRs livedækning lige her!

Sponsoreret indhold