Kendte20. januar 2021

Ferieparadis: Her slutter Trumps præsidentperiode

Præsident Donald Trump deltager ikke i Joe Bidens indsættelse i hovedstaden. Han flyver til Florida
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega136869_003.jpg
 Foto: MEGA

I disse minutter forlader præsident Donald Trump Det Hvide Hus og sætter kursen mod Florida.

Normalt deltager den afgående præsident, når den nye præsident lægger hånden på biblen og bliver sværget ind som den nye.

Men Donald Trump er ikke som andre præsidenter.

I stedet flyver 74-årige Trump med Air Force One til Florida. Her vil han bruge sine sidste timer som præsident i sin private sommerresidens.

Artiklen fortsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/mega727367_006.jpg

Trumps hus i Mar a Lago. Foto: MEGA

Det fremgår af den præsidentens officielle kalender fra Det Hvide Hus.

Det skriver USA Today.

78-årige Joe Biden bliver indsat som USA’s næste præsident onsdag klokken 12.00. Det er første gang i 150 år, at den afgående præsident ikke deltager i ceremonien foran kongressen i Washington D.C.

Ifølge den officielle kalender har Trumps medarbejdere planlagt en farvel-fest på Joint Base Andrews, der er en militærbase i Florida. Angiveligt er der inviteret flere hundrede mennesker, hvor militærfly vil flyve en parade for præsidenten.

- Når jeg forbereder overdragelsen af magten til den nye regering ved middagstid onsdag, er det vigtigt for mig at sige, at det her kun er begyndelsen for den bevægelse, som vi har startet, sagde Donald Trump i sin farveltale tirsdag aften.

Imens bliver Joe Biden indsat som USA’s 46’erne præsident.

Det er ikke alle de inviterede til Trumps fest i Florida, der har tænkt sig at dukke op. Ifølge USA Today har Anthony Scaramucci, der Trumps tidligere presserådgiver, også fået inviteret. Den kontroversielle presserådgiver fik sparket efter en kort periode hos Trump.

- Ah ja, jeg har en anden aftale om at få trukket mine fingernegle ud, siger Anthony Scaramucci til USA Today.

Ifølge The New York Times har Donald Trump afvist, at Joe Biden kunne flyve til Washington D.C. med et af hærens fly. Det er ellers normalt, at den kommende præsident kan benytte et af statens luftmaskiner. I stedet har Bidens team måtte hyre et privat fly til Kamala Harris og Joe Biden.

Sponsoreret indhold