Kendte29. september 2022

Fem måneder efter skilsmisse: Er Billy Ray Cyrus forlovet på ny?

Efter næsten 30 års ægteskab, valgte countrysangerens hustru, Tish Cyrus tidligere i år at søge om skilsmisse – nu lader det til, han igen har fundet kærligheden
Billy Ray Cyrus
Billy Ray Cyrus' ekskone, Tish Cyrus søgte om skilsmisse for fem måneder siden. Nu har han fundet en ny.
 Foto: Zz/AP/Ritzau Scanpix

Tredje gang er tit lykkens gang – og det kan man vist også sige, det var for Tish Cyrus og countrysangeren Billy Ray Cyrus, der gik fra hinanden tidligere i år.

I april søgte Tish Cyrus nemlig om skilsmisse. Noget, hendes husbond gjorde første gang i 2010, og hun selv prøvede i 2013.

Men det er altså først nu, parret for alvor har besluttet at gå fra hinanden.

Billy Ray, 61, har i hvert fald fået en ny kvinde – ved navn Firerose – i sit liv, og meget tyder på, han allerede har været nede på knæ for hende.

Det afslører en række billeder, han har delt på sin Instagram-profil, hvor det meget tydeligt ses, at der er placeret en ganske stor diamantring på kvindens finger.

På hendes egen profil har hun desuden delt en række billeder, hvor hun fint viser ringen frem til teksten: “Nyder lige øjeblikket”.

Artiklen fortsætter under opslaget

På sangerens egen profil kan kæresten ses bære den funklende ring på flere billeder.

Artiklen fortsætter under billederne

Firerose, Billy Ray Cyrus
Her kan ringen anes på Fireroses venstre ringfinger.
 Foto: Instagram
Firerose, Billy Ray Cyrus
Her er det mere tydeligt, at der er tale om en ret stor diamant, hun har fået på fingeren.
 Foto: Instagram
Firerose, Billy Ray Cyrus
Meget kunne godt tyde på, Billy Ray Cyrus har friet til sin nye kæreste.
 Foto: Instagram

Det står ikke helt klart, hvor længe parret har været sammen, men de to arbejdede på en fælles sang kaldet “New Day” sidste år.

Det var dog først i august, Billy Ray Cyrus første gang delte et billede af de to på sin Instagram-profil.

PageSix har forsøgt at få en kommentar fra parret om, hvorvidt de er blevet forlovet, men de er i skrivende stund ikke vendt tilbage.

Sponsoreret indhold