Kendte17. maj 2024

"Fem fede kokke"-deltager i vildt vægttab: Har smidt 43 kg

Jesper Panorama Pedersen, der er med i TV 2 Fri-programmet "Fem fede kokke", kan efter sin deltagelse i programmet bryste sig af et imponerende vægttab
Jesper Pedersen driver Panorama Mad og Vin i Silkeborg.
Jesper Pedersen driver Panorama Mad og Vin i Silkeborg.
 Foto: Mikkel Berg Pedersen/Freelance/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Hans Engell har tabt 19 kg: – Jeg føler mig virkelig godt tilpas

Startvægten lød på 145 kg.

Men efter sin deltagelse i TV 2 Fri-programmet "Fem fede kokke" kan Jesper Panorama Pedersen, 54, bryste sig af et imponerende vægttab.

I programmet smed han ifølge TV 2 hele 35,1 kg, og de gode vaner er i den grad hængt ved, efter tv-kameraerne stoppede med at følge ham.

Efterfølgende har han nemlig tabt sig yderligere 7,9 kg, og dermed har han smidt imponerende 43 kg.

– Jeg har helt styr på mit liv nu, jeg er ikke nervøs for at blive fed igen, siger han til TV 2 og tilføjer, at han stadig nyder et glas vin og god mad, men han har lært, at der ikke skal være smør og fløde i alt.

Sponsoreret indhold