Kendte26. august 2008

Fede mænd ser lyset

Dansk internetbutik vil støtte buttede danske herrer
Et lille diskret korset, der holder vommen inde
Et lille diskret korset, der holder vommen inde

Danske mænd bliver større og større og i takt med, at fedtbræmmerne holder deres uvelkomne indtog omkring d'herrers bæltesteder, pibler det frem med måder at skjule vommene på. Tag nu dette korset. Fremstillet i spandex og nylon er det specifikt møntet på at få mænd til at se mere ud som mænd og ikke som gravide stødere.

Det er internetbutikken just2men.dk, som lancerer korsettet, men butikken pointerer, at kreationen også kan bruges til at støtte ryg og lænd ganske som almindelige korsetter. Korsetterne er usynlige under selv den tyndeste skjorte, følger slavisk dine bevægelser og pumper sågar indfaldne brystkasser op.

Korsetter blev oprindelig opfundet, så kvinder kunne få timeglas-faconen tilbage efter fødsler. Efterhånden som kvindeidealet blev slankere og slankere, blev damerne snøret mere og mere ind, så visse til sidst dånede, fordi de simpelthen ikke kunne trække vejret. Det sygelige ideal behøver vi nok ikke frygte i dag.

- Det gælder om at sprede vægten, for i dag er vi mange, som lige har taget et ekstra kilo på. Især mænd har svært ved at skjule de ekstra kilo, og vi går jo hverken i kjole eller nederdel, forklarer Jan KLarskov fra just2men.dk

Sponsoreret indhold