Kendte31. maj 2021

Fede Finn og Funny Boyz-forsanger Jørn Rosenville er død

Jørn Rosenville er sovet ind i en alder af 72 år
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2021-05-31_kl._11.40.32.png
 Foto: Peter Grosen

Jørn Rosenville, som de fleste nok vil huske som tidligere forsanger i det danske band Fede Finn og Funny Boyz, er afgået ved døden.

Det oplyser familien i et opslag på Facebook.

- Jørn Rosenville. Elskede ægtemand, far, morfar, farfar og svigerfar er sovet stille ind lørdag aften, skriver familien i det korte opslag.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

I et andet opslag oplyser familien, at Jørns bisættelse finder sted i Lille Lyngby Kirke på fredag.

Nyheden om Jørns død har resulteret i hundredevis af kommentarer på Facebook, hvor blandt andre Dan Rachlin har sendt en sidste hilsen til musikeren.

- Hvil i fred Jørn, gamle spillemand, skriver han.

Jørn Rosenville var frem til december 2009 forsanger i det danske showband Fede Finn og Funny Boyz og har blandt andet sunget numre som "Kærligheden brænder", "LingeRita", "Jeg er en glad lillw cowboy" og "Første gang tilgode".

Efter sit farvel til Funny Boyz rejste Jørn blandt andet til countrymekkaet Nashville i USA for at indspille sin egen musik.

Derudover har Jørn blandt andet skrevet både tekst og musik til flere revyer og dukkespil for børn, komponeret børnemusik og undervist børn og unge i musik og teater.

Sponsoreret indhold