Kendte8. januar 2008

For fed til buffet

To amerikanere i størrelse XXXL blev nægtet adgang til restaurant, fordi de åd for meget
https://imgix.seoghoer.dk/media/se-og-hoer/bizart/smidtudstort-jpg.jpg

Det er ikke kun på film, at køleskabet tømmes, når de rigtig tykke kommer forbi. I USA er to mænd blevet rigtig vrede, efter en restaurant har nægtet dem adgang til deres store buffet.

Ricky Labit og Michael Borrelli kom gerne tre gange om ugen på stamstedet, Manchuria Restaurant i byen Houma i Louisiana, hvor de plyndrede etablissementets buffet.

Til sidst blev det for meget for restauranten, og de to venner fik en ekstra stor regning. Indehaveren sagde, at det var fordi, de to store mænd især spiste det dyre mad som krabber og frølår. Men det var ikke den forklaring, mændene fik.

- Servitricen sagde, vi var fede, og vi spiste alt for meget, husker Ricky Labit, der mener, at restauranten diskriminerer dem, blot fordi de vejer for meget.

- Jeg blev chokeret over, at nogen ville sige sådan noget til mig. Jeg er ikke fed, jeg vejer kun 126 kilo, fortalte Michael Borrelli til en lokal avis.

Skænderiet over den store regning blev så voldsomt, at politiet til sidst måttes tilkaldes til stedet.

Hele madkampen endte med, at de to mænd slap for at betale deres regning. Ifølge dem selv fik de besked på aldrig at besøge restauranten og dens buffet igen.

Det nægter restauranten dog pure.

- Vi har mange store kunder, vi diskriminerer ingen her hos os, sagde Thomas Campo, der er ansat på Manchuria Restaurant.
Hvis buffet de to tykke mænd nu vil kaste sig over, melder historien ikke noget om.

Sponsoreret indhold