Kendte17. november 2020

FCK i økonomisk knibe: Storbank kræver 250 millioner nu

Lars Seier og de to andre storaktionærer i Parken Sport & Entertainment skal omgående skyde penge ind i selskabet bag FCK
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/seier_0.jpg
 Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Selskabet Parken Sport & Entertainment, der står bag FC København, er i store økonomiske problemer.

Derfor kræver Nordea nu, at tre storaktionærer, heriblandt den kendte rigmand Lars Seier, skal punge ud og skyde 250 millioner ind i selskabet.

Det skriver bt.dk.

Parken Sport & Entertainment har flere gange i løbet af efteråret måttet nedjustere forventningerne til årets økonomiske resultat.

Det betyder, at selskabet står til et underskud på over 300 millioner i 2020, hvor coronakrisen har været hård ved indtægtsgrundlaget. Samtidig har selskabet en gæld på over en milliard kroner.

Ifølge mediet Inside Business har Nordea derfor krævet, at de tre storaktionærer Lars Seier, Erik Skjærbæk og Karl Peter Korsgaard, skal skyde 250 millioner ind i selskabet for at redde økonomien.

Sponsoreret indhold