Kendte26. januar 2021

Faustix om "Vild med dans": Ikke mit rette element

Morten "Faustix" Olsen var i den grad nervøs, inden han første gang gik på dansegulvet i "Vild med dans"
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Dj og realitystjernen Faustix fik i den seneste sæson af "Vild med dans" chancen for at danse sig ind i mange af danskernes hjerter sammen med med sin 22-årige dansepartner, Asta Björk.

Den 31-årige "The Olsens"-kendis endte som bekendt med at klare sig gennem adskillige ugers dans, men forud for det første program var det en nervøs Morten Olsen, der forsøgte at tale sig dansevarm hjemme i familiens spisestue.

Det fortæller han i sæsonpremieren af realityserien "The Olsens".

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/irina-olsen.png
 Foto: Dan Mariegaard

Foto: Dan Mariegaard

- Jeg synes, det er lidt angsprovokerende det hele, og jeg er ikke i mit rette element, lyder det fra Faustix.

- Men i sidste ende kan jeg ikke gøre mere end mit bedste, og så må det bære eller briste.

Måske den stakkels Faustix dog var en anelse for tidligt ude med præstationsangsten, og det sørger den skarpe Victoria da også for at fortælle ham.

- Du kan altså ikke ryge ud i første runde, slår hun fast, og så kan far-Faustix ellers godt pakke sin bekymring langt væk.

"Super dårlig taber"

Faustix og dansepartneren Asta klarede sig hele vejen til uge syv, hvor de røg ud efter at have leveret en slowfox, og derhjemme var hustruen Irina langt fra tilfreds med afgørelsen.

- Med alle de stemmer, han har fået, og så meget som dommerne har trukket ham ned, jeg synes ikke, det var fair. Alt det her med stemmerne, det giver ingen mening, lød det dengang fra hende i en række stories, hun delte på sin Instagram-profil.

- Jeg er en super dårlig taber i dag. Jeg synes, det var så uretfærdigt, og jeg er pissesur.

Faustix tog den dog selv lidt mere med ro og kunne til sine mere end 100.000 Instagram-følgere meddele, at han har lært meget af at være med i "Vild med dans".

- Det har give mig rigtig meget lærdom og glæde at være med. Ærgerligt, det ikke blev til flere danse, men det skulle ikke blive til mere for Asta og Faustix, siger han i en video på sin Instagram-profil.

Se det nye klip fra afsnittet af tirsdagens "The Olsens" her:

Sponsoreret indhold