Kendte17. marts 2021

Farvel til Nordsjælland: Burhan G har solgt sin millionvilla

Burhan G brugte under en måned på at komme af med sin millionvilla
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

24 dage.

Det var alt, der i denne omgang skulle til, før R&B- og popstjernen Burhan G’s millionvilla i Nordsjælland blev solgt.

Mest Ondt-sangerens 177 kvadratmeter store liebhavervilla i Søllerød kom nemlig på markedet i februar for 12,8 millioner kroner, men allerede nu – efter ikke engang en måned – er der kommet en ny underskrift på skødet - og Burhan kan så småt begynde at finde flyttekasserne frem.

Det skriver boligmediet Boliga.dk.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/image001_11.jpg
 (Foto: Lokalbolig Holte)

Burhan G's millionvilla er solgt. Foto: Lokalbolig Holte

Ejendomsmægler Kristian Kofoed fra LokalBolig Holte bekræfter salget af hjemmet overfor Boliga.dk, men har ikke yderligere kommentarer til handlen - eller prisen.

Derfor må tiden altså vise, om popsmeden har fået noget nær udbudsprisen på næsten 13 millioner kroner for sin moderne 80er-villa, som han selv købte tilbage i 2019 for 7,5 millioner kroner.

Langt over gennemsnittet

Burhan G har en lang karriere på den danske musikscene bag sig både som producer, sangskriver og sanger - og CVet tæller da også utallige succesfulde ørehængere som Jeg Vil Ha’ Dig For Mig Selv og Tættere På Himlen med Nik & Jay.

Om han har haft lige så stor succes på boligmarkedet, vil vise sig, men hvis salgsprisen nærmer sig udbudsprisen, så kan han ende med at høste langt over gennemsnittet for området, der har landets femtedyreste huspriser lige nu:

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/burhan_g_3.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Burhan G brugte under en måned på at få solgt sin bolig. Foto: Peter Grosen

Ifølge Boliga.dks udbudsdata er villaerne i Rudersdal Kommune, hvor Burhan G’s nu snart tidligere hjem ligger, for øjeblikket til salg for knap 47.000 kroner pr. kvadratmeter. Det betyder, at du skal betale lige over syv millioner kroner for et helt gennemsnitligt hus på 150 kvadratmeter.

Til sammenligning var sangerens hjem udbudt til salg med en kvadratmeterpris over 72.300 kroner - altså mere end 25.000 kroner over gennemsnittet i den nordsjællandske kommune.

Se Burhan G’s millionvilla her

Sponsoreret indhold