Kendte6. februar 2015

Fars ufattelige valg: Måtte vælge mellem kone og nyfødt søn

Konen satte Samuel i et ufatteligt dilemma
Af af
Konen svarer igen: Samuel Forrest lyver
Konen svarer igen: Samuel Forrest lyver
 Foto: Privat



Historien om den new zealandske far Samuel Forrest er på én gang både skræmmende og rørende.

For dét, der skulle have været en lykkelig familieforøgelse, endte i stedet med et ufatteligt dilemma: Ville han beholde sin kone Ruzan eller sin nyfødte søn Leo?

Det skriver ABC News.

Den ubegribelige historie tog sin begyndelse 21. januar i år i Armenien, da Samuel Forrest blev far for første gang. Her fødte hans kone parrets første barn, en lille søn ved navn Leo.

LÆS OGSÅ: Fars umulige valg: Kan kun redde én af sine piger

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/ba49af0f1168425097dab8eaa4148500.jpg



Lille Leo (Foto: Privat)

https://imgix.seoghoer.dk/legacy/media/d997e4a4ae684a3896a33e0dcd7e83fa.jpg



Lille Leo (Foto: Privat)


Men Leo var blot et par timer gammel, da lægerne på det armenske hospital konstaterede, at den lille dreng havde Downs syndrom - og dét fik moderen til at stille Samuel Forrest i et ufatteligt dilemma.

Hun kunne nemlig ikke forlige sig med tanken om at have et barn med Downs syndrom. I Armenien, hvor parret bor, bringer et barn med Downs syndrom nemlig skam over familien.

LÆS OGSÅ: Kaldte dreng med Downs syndrom for grim... mors svar er genialt

Derfor tvang konen Samuel Forrest til at tage valget: Bliv hos mig og bortadopter barnet. Eller tag barnet og bliv skilt.

Den nybagte far var - forståeligt - i chok, men var på intet tidspunkt i tvivl om, hvad der var det rigtige at gøre:

- Efter at jeg havde set ham første gang og holdt ham, kiggede jeg bare på ham og sagde: Han er smuk, han er perfekt, og der er ingen tvivl om, at jeg selvfølgelig skal beholde ham, siger Samuel Forrest til ABC News.

En uge senere søgte konen Ruzan om skilsmisse.

Nu stod Samuel Forrest i et fremmed land med en nyfødt søn - helt alene og uden noget familie. Derfor oprettede han en indsamlingsfond på Go Fund Me-hjemmesiden.

LÆS OGSÅ: Mors chokerende besked: Jeg ville ønske, jeg havde fået en abort

Håbet var, at den nybagte far kunne tage sin søn med hjem til New Zealand. Her ville Samuel Forrest få sig et deltidsjob, så han også havde tid til at passe og pleje lille Leo.

Men allerede nu er der samlet imponerende 170.000 dollars ind. Det svarer til mere end én million danske kroner.

- Tak til jer alle. Vi er ovenud lykkelige for den utrolige støtte og kærlighed, som I har vist lille Leo. Ni dage efter at vi begyndte på kampagnen, er vi i mål! Leo er heldig at få støtte fra tusindvis af venner som dig, skriver Samuel Forrest på indsamlingssiden 'Bring Leo Hjem'.


Sponsoreret indhold