Fars bøn: Del mit billede – det kan redde dit syn!

Den norske familiefar Petter Aaland opfordrer alle til at dele dette billede på de sociale medier af sin søn. For billedet kan nemlig ende med at redde andres øjne (og tilmed liv), hvis de bliver opmærksom på den skjulte sygdom, der pludseligt kom til syne, da billedet blev taget.
På billedet af Petter og Cecilie Aalands 12-årige søn kan man se, at drengens venstre øje lyser helt hvidt - den hvide farve kom frem af kameraets blitz. Hvad forældrene ikke vidste var, det hvide øje var et tegn på en alvorlig sygdom.
LÆS OGSÅ: Norsk dreng: Facebook fjernede mit billede på grund af mit udseende
LÆS OGSÅ: Ryland er en sund og rask dreng... udover at han ikke er en dreng
LÆS OGSÅ: Her er den mest kendte person på Facebook

Det var dette billede, der afslørede, at sønnen led af en frygtet øjensygdom (Foto: Petter Aaland/Facebook)
- Se godt på dette billede af min søn! Hans venstre øje 'lyser' når han bliver fotograferet med blitz. Jeg tænkte ikke over dette. Nu er han 12 år, og det viser sig, at han har en svulst på øjet. Nu har jeg lært, at alle billeder vil se sådan ud, hvis man bruger blitz, når man har en svulst på nethinden - normalen er 'røde øjne'. Havde jeg vidst det, jeg ved i dag, havde øjet været reddet, skriver Petter Aaland på Facebook og tilføjer:
- Del dette opslag, så denne info spreder sig. Alle BØR se på billeder af deres børn. Vi var heldige - svulsten var godartet, og hans diagnose var coats sygdom og ikke kræft! Det er de fleste svulster ikke!!!! Ved den mindste tvivl - tjek med din læge, lyder opfordringen videre på Facebook.
Coats er ifølge Sundhed.dk en sjælden sygdom i øjets nethinde. Oftest forekommer sygdommen hos børn på det ene øje - oftest drenge. Den forårsager nedsat syn, og kan - hvis den ikke bliver behandlet - ende med at koste øjet.
Det hvide øje kan dog også være et symptom på kræftsygdommen retinoblastom (kræftsygdom i øjets nethinde, red.). Denne sygdom rammer ca. ét ud af hver 15.000 nyfødte og typisk viser sig i alderen 0-5 år. Herhjemme får ca. fem børn hvert år stillet diagnosen.
Så vær opmærksom på, hvordan dit - eller andres - øjne ser ud på billeder.