Kendte 29. marts 2020

Fantastiske billeder: Karantæne-folket genskaber ikonisk Billy Porter- outfit

Isolation og hjemmekarantæne bringer det mest kreative skabergen frem i folk
Foto: MEGA

50-årige Billy Porter er Broadway-skuespiller og modeikon. Og så er han altid garant for et opsigtsvækkende tøjvalg på den røde løber. 

Sidste års Met Gala var ingen undtagelse. Her troppede skuespilleren op som en egyptisk inspireret "Solgud", der efter at være blevet båret ind af 6 stærke mænd, bredte sine gyldne vinger ud i en vild præsentation af sin fabealgtige outfit. 

Og nu er han klar med en udfordring til alle de karantæneramte - men kreative - individer der måtte sidde derhjemme og kede sig i disse dage. 

På sin Instagram opfordrer han til at genskabe hans ikoniske 2019-look fra den lyserøde løber - men dog med et markant benspænd. 

For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

"Brug KUN ting fra hjemmet og ha' det sjovt," skriver han blandt andet i opslaget, som han kalder for "karantæne mode-udfordring #1", hvilket må antyde, at der er flere opgaver på vej. 

"Jeg kan ikke vente til at se jeres bud," skriver Porter videre. 

Og man må sige, at barren er sat højt for den videre udfordring. De gyldne og storslåede resultater fra karantæneramte følgere i alle aldre er forbløffende. 

Sponsoreret indhold