Kendte13. december 2020

Fans tror, det er løgn: Er det virkelig Meryl Streep?

Kan det virkelig passe, at det er Meryl Streep, der synger i ny Netflix-film? Fans er i tvivl
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/mega492976_001.jpg
 Foto: MEGA

Den nye film "The Prom" er netop landet på streaminggiganten Netflix, og den har i den grad trukket seer takket være sit cast af stjerner.

Blandt dem er den Oscar-vindende skuespillerinde Meryl Streep, der virkelig har taget røven på sine fans.

I filmen leverer hun nemlig det, flere nu kalder en utrolig vokalpræstation. Og den havde man nok ikke lige set komme. Især ikke, hvis man har haft den lunkne fornøjelse af at høre Meryl Streep synge i "Mamma Mia"-filmene og i "Into the Woods".

Hør Meryl Streep synge i "The Prom" her:

Artiklen fortsætter efter videoen...

I den nye Netflix-film spiller den 71-årige Hollywood-stjerne en Broadway-dvia ved navn Dee Dee Allen, der iklædt store øreringe og glitrende pallietkjoler synger, så man tror, det er løgn.

Faktisk lyder Meryl Streeps præstation så godt, at der nu er flere, der mener, at det er virkelighedens Broadway-stjerne Donna Murphy, der leverer vokalen i filmen.

Den teori er dog ikke blevet bekræftet af hverken Meryl, Murphy eller Netflix.

Teorien stopper dog ikke folk på Twitter fra at rose og hylde skuespillerinden for sin sangstemme.

- Meryl Streep synger røven ud af bukserne i "The Prom". Hendes stemme er lækker, skriver en bruger.

- Vi giver ikke Meryl nok ros for at have en fantastisk stemme, skriver en anden.

- Meryl Streeps stemme er alt for god i "The Prom"... Mistænkeligt, skriver en tredje, der tilsyneladende er hoppet med på rygtevognen.

Se flere Twitter-reaktioner her:

Sponsoreret indhold