Kendte15. april 2020

Fans spotter Barnett fra "Love is blind" i kæmpeserie

Før han charmerede tøserne i ”Love is blind”, havde Barnett tilsyneladende en rolle i hitserien ”The Vampire Diaries”
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/barnett_front.jpg

Før han charmerede tøserne med sine ølbøvser og dårlige jokes, gjorde Barnett fra ”Love is blind” tilsyneladende karriere i en populær tv-serie.

I hvert fald har en årvågen fan spottet den amerikanske fyr i et afsnit af tv-serien ”The Vampire Diaries” – selvfølgelig i gang med en nyde en drink.

Det er i episode 12 – kaldet ”Postcards From The Edge” – i sæson 7, at pigecharmøren toner frem i et kort øjeblik.

Her sidder han i baggrunden med sin drink, mens Damon Salvatore (Ian Somerhalder) på ganske dramatisk vis tager livet af en mand ved at skære hans hoved af. Av!

Barnett har ikke selv be- eller afkræftet, om det vitterligt er ham, der medvirker i serien. Men det ligner han ganske, ganske meget!

Og det famøse afsnit er ifølge en hurtig google-søgning optaget tilbage i 2015, hvilket altså vil sige, at Barnett tilsyneladende allerede havde gjort karriere på tv, da han tonede frem i ”Love is blind” tidligere på året.

Trods sin karriere i tv-serien vil Barnett formentlig dog altid blive husket som den fyr, stort set alle piger var vilde med i ”Love is blind”.

Og så var det som bekendt også Barnett, der var en millimeter fra at fri til Jessica i Netflix’ kærlighedseksperiment, men fortrød og dagen efter valgte Amber i stedet.

De to er stadig sammen i dag.

Sponsoreret indhold