Kendte7. april 2023

Fans kan ikke tro det: Er Pharrell Williams seriøst 50?

Har han mon drukket af ungdommens kilde, eller er han indehaver af en hemmelighed hudcreme? Eller er han bare vampyr?
Pharrell Williams er nu blevet en voksen mand.
Pharrell Williams er nu blevet en voksen mand.
 Foto: Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Hjemme hos Pharrell Williams

50 er bestemt ingen alder - og slet ikke, hvis du hedder Pharrell Williams.

Den garvede musiker kunne tidligere på ugen markere en helt særlig milepæl. Han fejrede nemlig sin 50-års fødselsdag.

Men det er der altså flere af musikerens fans, der ganske enkelt ikke kan begribe.

Som bekendt er der jo bare nogle mennesker, der holder sig bedre end andre, og N.E.R.D.-musikeren er åbenbart landet i de heldiges kategori.

Sådan så Pharrell Williams ud for kun to år siden.
Sådan så Pharrell Williams ud for kun to år siden.
 Foto: Ritzau Scanpix

Fans er i hvert fald overbeviste om, at Pharrell må have drukket ungdommens kilde, eftersom han som midaldrende mand holder sig imponerende godt.

Ja, faktisk ser han stort set ud på samme måde, som han gjorde, da han var 30 år.

- Der er ingen chance for, at Pharrell Williams er 50, lyder det fra en chokeret Twitter-bruger, mens mange andre efterspørger musikproducerens hudplejerutine.

- Hvordan er det muligt, at jeg ser ældre ud en Pharrell Williams, som bogstaveligt talt er 50 år gammel?, skriver en anden.

Pharrell Williams har været en del af det succesfulde producerteam The Neptunes, som står bag hits som Britney Spears-sangene "Slave 4 U" og "Boys", mens de også har lavet musik for Nelly og Jay-Z.

Pharrell Williams i 2004. Forskel? Ikke meget.
Pharrell Williams i 2004. Forskel? Ikke meget.
 Foto: Ritzau Scanpix

Williams har også været en del af bandet N.E.R.D. og har desuden haft en forrygende musikalsk solokarriere med hittet "Happy", som var et gigahit i 2013.

Han har også lavet musikalske samarbejder med Daft Punk på numrene "Get Lucky" og "Lose Yourself to Dance" i samme år.

Sponsoreret indhold