Fans i tårer: Harry Styles viser ENDELIG sin halvskaldede isse frem

Der var ikke mange tørre øjne hos Harry Styles' fans, da "One Direction"-stjernen i sidste uge blev spottet på et halvsløret billede uden sine berømte lange lokker.
Siden da har man ikke set meget til den 29-årige sangers nye look, men nu viser han endelig sin halvskaldede isse frem.
Det gør han i et opslag på Instagram via sin virksomhedsprofil.
Her kan man se Harry Styles i et nærportræt med en yderst karseklippet frisure - og det er bestemt ikke alle, der er lige begejstrede for det nye look.
Kommentarfeltet blev da også hurtigt lukket ned, men det har dog ikke stoppet fans fra at brokke sig andre steder på sociale medier.
Det skriver Mirror.
Ifølge det britiske medie er det således strømmet ind med kommentar fra fans, der er i noget nær sorg over de forsvunde lokker.
- Jeg troede ikke, at 2023 kunne blive værre, men jeg tog fejl, skriver en person for eksempel.
- Jeg ryster vitterligt. Vær sød at fjerne det her billede fra internettet, lyder det fra en anden.
Harry Styles kan dog glæde sig over, at der stadig er fans, som har hans ryg, selvom han har klippet sit hår af.
- Hold nu op! Han ser stadig helt vildt godt ud. I forstår det slet ikke, skriver en for eksempel.
"One Direction"-sangeren har endnu ikke kommenteret sin nye frisure.