Kendte24. marts 2022

Fans i chok: Hvad har Kendall Jenner dog gjort ved sine læber?!

Er den smukke model ved at gå i lillesøster Kylie Jenners fodspor? Kendall Jenners læber lader i hvert fald til at vokse
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Jamen, halløjsa, Kendall Jenner!

Fans fik sig noget af en overraskelse, da "The Kardashians"-stjernen Kendall Jenner mandag dukkede op på Instagram.

I en story kunne den 26-årige supermodel nemlig vise et sæt læber frem, der er betydeligt større, end de ellers plejer at være.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega793828_008.jpg
 Foto: MEGA

Kendall Jenner er meget snart aktuel i den nye realityserie "The Kardashians". (Foto: MEGA)

I opslaget, der ikke længere er tilgængeligt, kunne Kendall ses på forsædet af en bil, hvor hun havde travlt med filme sig selv og tilsyneladende også sine nye, store læber.

Selvom det er ganske tydeligt, at 818 Tequila-grundlæggeren har makeup og lipliner på, så er fans ikke i tvivl om, at hun har fået gjort noget ved kyssemunden.

- Hun ligner en tegneseriefigur, lyder den hårde dom fra en Twitter-bruger, mens en anden ironisk påpeger, at nu må alle dermatologer i Los Angeles være løbet tør for fillers.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/kendall-jennerlaeber.jpg
 Foto: MEGA/Instagram

Læberne er noget større, end de plejer at være for Kendall Jenner. (Foto: Instagram/MEGA)

Der er dog andre på Twitter, der mener, at Kendall Jenner faktisk slet ikke har fået lavet noget i denne omgang.

- Nej... Det er contouring, skriver en tredje Twitter-bruger og fortsætter:

- Kardashian-Jenner-familien er professionelle til at bruge contouring på deres læber, næse, øjne, bryster, røve, hænder, mavemuskler.

Benægter alt

Kendall Jenner, der blandt andet er kendt for at være den mest naturlige skønhed, der er indtil videre er vokset ud af Kardashian-klanen, har tidligere afvist at skulle have gjort brug afplastikkirugi eller andre former for kosmetiske indgreb.

I 2017 florerede der ellers rygter om, at modellen skulle have fået rykket rundt på ansigtet med en stor operation, men det har hun senere afvist i et blogindlæg.

https://imgix.seoghoer.dk/kendall-jenner-lips-02.jpg
 Foto: Instagram

Makeup eller fillers? (Foto: Instagram)

https://imgix.seoghoer.dk/kendall-jenner-lips-01.jpg
 Foto: Instagram

(Foto: Instagram)

- Jeg sagde ikke noget til det på det tidspunkt, fordi hvis jeg addresserede det, ville folk sige: 'Åh, så hun forsvarer sig selv - så må hun være skyldig'.

Jenner har i den forbindelse brugt sin modelkarriere som argument for, hvorfor hun aldrig ville få lavet noget.

- Det er alt sammen så udmattende. Hvorfor skulle jeg som model få lavet mit ansigt om? Det giver ikke en gang nogen mening.

Det er ikke meget mere end en uge siden, at Kendalls modelkollega Bella Hadid kunne afsløre, at hun fik opereret sin næse, da hun var blot 14 år gammel.

- Jeg ville ønske, at jeg havde beholdt mine forfædres næse. Jeg tror, jeg ville have vokset ind i den, lyder det fra Bella Hadid til modemagasinet Vogue.

Sponsoreret indhold